Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Unik smagsoplevelse: Restaurant Basso og The Bird & The Churchkey parrer mad og gin i nyt samarbejde

Af Jan L. Pedersen

Torsdag den 3. oktober inviterer Skolegade-naboerne Basso og The Bird & The Churchkey på en ganske særlig oplevelse. De er nemlig gået sammen om at servere 13 italienske retter med tilhørende ginmenu.

Der er godt naboskab i Skolegade. Her er restauranten Basso, som laver italiensk mad med et nordisk islæt, gået sammen med ginbaren The Bird & The Churchkey om at lave noget så utraditionelt som en parring af mad og gin. Menuen står på intet mindre end 13 forskellige serveringer fra Basso-køkkenet og fem gindrinks fra The Bird’s bardisk. Arrangementet, som i første omgang er enkeltstående, finder sted den 3. oktober i Bassos selskabslokale. Det er nu muligt at se nærmere på menuen og booke nogle af de kun 50 pladser her.

En sjov udfordring 

At nyde en vinmenu til maden på et restaurantbesøg er formentlig noget de fleste har prøvet, men en ginmenu til maden er ikke just noget, man kan opleve på de fleste restauranter. ”Målet for os har været at skabe samme oplevelse som man får med en vinmenu, men bare med gin i stedet. Vi har ikke hørt om andre som har kastet sig ud i det her, og det har da også været en udfordring, men en rigtig sjov udfordring”, lyder det fra Jonas Fjordbak som er restaurantchef hos Basso. Han bakkes op af Sidsel Wittig, som er bestyrer på The Bird & The Churchkey. ”Vi har brugt en del tid i laboratoriet, og det har krævet en hel del smagninger, men vi er virkelig glade for den menu og parring vi er endt med. Drikkevarer og mad komplementerer virkelig hinanden.”

Hvad: Social Dining Menu á 13 serveringer samt 5 nøje komponerede gindrinks afstemt efter menuen

Hvornår: Torsdag den 3. oktober 2019

Hvor: Basso Aarhus, Skolegade 21, 8000 Aarhus C.

Køb billetter til arrangementet her: 

Del artikel

Andre læser også