Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Unikt lydværk på ARoS: Hvad er din yndlings vuggevise?

Foto: ARoS
Foto: ARoS

Vores yndlingsvuggeviser skal være med til at danne en klanglig ramme til den første solnedgang ved indvielsen af James Turrells Skyspace i juni.

Når James Turrells monumentale værk As Seen Below åbner til midsommer, markeres det med et særligt lydværk, som opføres i Skyspacet ved de tre første solnedgange den 19., 20. og 21. juni. 

“Med åbningen af As Seen Below skriver vi et nyt kapitel i ARoS’ historie. Vi ønsker at fejre verdenspremieren med en oplevelse, der matcher både værkets storhed og vision.

Derfor har vi inviteret Kh Marie Studio til at skabe et stedsspecifikt lydværk. James Turrell har været tæt involveret, og vi ser meget frem til denne spektakulære kunstoplevelse i åbningsweekenden,” siger museumsdirektør Rebecca Matthews.

Lydværk i tre akter 

Rite of Passage er et lydværk i tre akter sammensat og komponeret af Kh Marie Studio og med input fra James Turrell. 

Første akt: Seperation præsenterer det elektroniske værk Alphabet of Light af italienske Caterina Barbieri, som poetisk akkompagnerer solnedgangens indledende fase. 

Anden akt: Liminalitet er et nyskrevet korværk komponeret til anledningen af Kh Marie Studio og opført af 12 sangere fra Ensemble Edge Kor. 

Tredje akt: Reintegration
String Quartet No. 3 (Mishima) – Movement 2 by Philip Glass, String Quartet No. 3 (Mishima) – Movement 6 by Philip Glass © 1985 Dunvagen Music Publishers Inc. Used by Permission.
I en mørkere strygerinstrumentation skabt til rummets akustik og solnedgangens gradvise mørke, opført af musikere fra Aarhus Symfoniorkester.  



Del din vuggevise – ring 87152507 
Lydværket opføres som en del af de særlige Solnedgangssessions i As Seen Below, hvor James Turrells lysunivers forstærker og forfiner himlens skiftende nuancer i takt med overgangen fra dag til nat. 

Af samme grund tager lydværkets anden akt: Liminalitet udgangspunkt i de vuggeviser og godnatsange, vi har med os fra barndommen. 

“Vi vil gerne have alle til at dele de vuggeviser, de selv er blevet sunget i søvn til. For mig sidder de melodier og ord dybt i min kropslige hukommelse.

De rummer en erfaring af tryghed, men også af sårbarhed og overgivelse til det mørke og ukendte,” siger Marie Koldkjær Højlund. 


Du kan bidrage ved at ringe til telefonsvareren 87152507 og synge – eller indtale – netop den vuggevise, der betyder noget for dig. Også James Turrell bidrager med en personlig vuggevise, der indgår i lydværket. 

Kh Marie Studio 

Kh Marie Studio er et kunstnerisk lydbureau, der arbejder på tværs af kunst, rum og forskning. Med sans for det stedsspecifikke arbejder studiet med alt fra soundscapes og lydinstallationer til eksperimenterende kompositioner og lydforskning. 

Kh Marie Studio består, udover Marie Koldkjær Højlund, af musiker og komponist Kenneth Nørby Andersen samt kreativ producent Christine Byriel. 

Kom med til åbningskoncert i As Seen Below

Åbningskoncerterne – og hele åbningsprogrammet for James Turrells Skyspace, som offentliggøres i april – er muliggjort takket være generøs støtte fra Salling Fondene. 

Der vil blive åbnet for reservationer til koncerten den 21. juni i midten af april. Hvis du vil være sikker på at få besked som en af de første, kan du skrive dig op til ARoS’ nyhedsbrev.



Til efteråret bliver det desuden muligt at opleve et ca. 20 minutter langt lydværk baseret på de indsendte vuggeviser på udvalgte tidspunkter i As Seen Below. 

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.