ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Unikt syn: Solformørkelse rammer Aarhus i dag

Af Jonathan Sten Drivsholm
Sådan så en delvis solformørkelse ud i det nordlige Tyskland i juni sidste år. Foto: Unsplash
Sådan så en delvis solformørkelse ud i det nordlige Tyskland i juni sidste år. Foto: Unsplash

Godt nok tegner dagen i dag til at blive overskyet, men omkring middagstid vil vi alligevel opleve, at lyset aftager udenfor.

Her kan en delvis solformørkelse nemlig opleves i Danmark.

Lidt efter kl. 12 ventes Solen at være maksimalt formørket i Aarhus, og her vil ca. en tredjedel af solskiven være væk.

“Årsagen til den delvise solformørkelse er Månens placering i forhold til Solen og Jorden. Månen bliver dog ikke alene om at tage bider af Solen – tirsdagens vejr byder nemlig på en vekslen mellem skyet vejr og kig til Solen.

Der er dog ikke tegn på længere perioder med decideret gråvejr, hvor hele himlen bliver dækket af skyer. Så det bliver muligt at få glimt til den delvise solformørkelse, men drivende skyer vil i perioder genere noget,” vurderer meteorolog Jesper Eriksen fra DMI.

I Aarhus vil den delvise solformørkelse vare fra kl. 11.05 til kl. 13.13, mens Solen vil være maksimalt formørket kl. 12.08 ifølge astronomisiden timeanddate.com.

Kræver særlige briller

Det er andet år i træk, Danmark rammes af en delvis solformørkelse.

Muligheden for at se en delvis solformørkelse opstår højst to gange om året, og det er normalt et sjældent syn her i landet.

Hvis du vil opleve den, skal det foregå gennem et par godkendte solformørkelsesbriller – solbriller sikrer dig ikke tilstrækkeligt og tager du alligevel chancen, risikerer du permanente øjenskader.

Den totale solformørkelse er endnu mere sjælden, og vi skal ifølge Planetarium helt tilbage til 1851 for at finde seneste tilfælde i Danmark – den næste rammer Bornholm i år 2142.

Del artikel

Andre læser også