Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Uro i Aarhus: Her indføres nye visitationszoner

1-2-1024x683
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet har den seneste tid set flere tegn på, at en konflikt mellem grupperinger fra Rosenhøj og Brabrand er ved at blusse op igen.

Derfor indføres der nu visitationszoner i de to områder, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der har indenfor de seneste uger været flere hændelser relateret til grupperingerne.

Politiets vurdering er, at der er en øget risiko for, at “personer med tilknytning til grupperingerne vil besidde eller bære våben på offentligt tilgængelige steder med henblik på at foretage strafbare handlinger”.

Mange våbenfund i Aarhus

Indenfor den seneste måned har Østjyllands Politi fundet flere våben i form af skarpladte skydevåben, en totenschlæger, knive, macheter og flere skarpe patroner.

”Der er vores vurdering, at det ulmer i det Aarhusianske bandemiljø, og at der generelt er en meget anspændt stemning. Det underbygges blandt andet af de konkrete våbenfund, vi har gjort.

Vi frygter, at de mange våbenfund er en eskalering af den anspændte stemning mellem personer med tilknytning til bandemiljøet i Rosenhøj og i Brabrand.

Det er derfor, vi nu opretter visitationszoner i de to områder, som grupperingerne har tilknytning til, så vi kan få våbnene væk fra gaden og sikre tryghed for alle øvrige beboere,” lyder det fra chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen.

Gælder foreløbigt i tre uger

Visitationszonerne træder i kraft fredag den 16. december 2022 kl. 18.00.

Zonerne opretholdes foreløbigt i tre uger frem – til og med fredag den 6. januar 2023 kl. 18.00.

Den gældende periode kan forlænges, hvis der er behov og grundlag for det, oplyser Østjyllands Politi.

I en visitationszone kan politiet stikprøvevis og uden mistankegrundlag foretage kropsvisitationer samt undersøge tøj og andre genstande – herunder køretøjer.

Det sker henblik på at kontrollere, om nogen måtte besidde eller bære våben.

Her indføres visitationszonerne

Visitationszonerne dækker to geografiske områder i Aarhus Kommune.

Det gælder henholdsvis et område i Gellerup og et i Rosenhøj.

Uro i Aarhus: Her indføres nye visitationszoner
Visitationszone i Gellerup.

Nordlig afgrænsning:

  • Jernaldervej fra Holmstrupgårdvej til Åby Ringvej

Østlig afgrænsning:

  • Åby Ringvej fra Jernaldervej til Silkeborgvej

Sydlig afgrænsning:

  • Silkeborgvej fra Åby Ringvej til Louisevej
  • Louisevej fra Silkeborgvej til Brabrand Skovvej
  • Brabrand Skovvej fra Louisevej til Nøjsomhedsvej
  • Nøjsomhedsvej fra Brabrand Skovvej til Silkeborgvej
  • Silkeborgvej fra Nøjsomhedsvej til Stenbækvej

Vestlig afgrænsning:

  • Stenbækvej fra Silkeborgvej til Hejredalsvej
  • Hejredalsvej fra Stenbækvej til Edwin Rahrs Vej
  • Edwin Rahrs Vej fra Hejredalsvej til Holmstrupgårdvej
  • Holmstrupgårdvej fra Edwin Rahrs Vej til Jernaldervej

De nævnte veje er indbefattet i visitationszonen.

Uro i Aarhus: Her indføres nye visitationszoner
Visitationszone i Rosenhøj.

Nordlig afgrænsning:

  • Skanderborgvej mellem Ringvej Syd og Gunnar Clausens Vej

Østlig afgrænsning:

  • Ringvej Syd mellem Christian X’s Vej og Skanderborgvej

Sydlig afgrænsning:

  • Christian X’s Vej mellem Ringvej Syd og Gunnar Clausens Vej

Vestlig afgrænsning:

  • Gunnar Clausens Vej mellem Skanderborgvej og Christian X’s Vej

Også her er de nævnte veje indbefattet i visitationszonen.

Som nævnt opretholdes begge visitationszoner foreløbigt fra i dag kl. 18 til og med fredag den 6. januar kl. 18.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.