Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Usædvanligt syn på himlen over Aarhus: Her er den vilde forklaring

Af Jonathan Sten Drivsholm
Det er et syn lignende dette, østjyder kan se for tiden. Foto: Unsplash
Det er et syn lignende dette, østjyder kan se for tiden. Foto: Unsplash

Har du været tidligt oppe i denne uge, så har dit blik måske strejfet et særsyn på den mørke himmel.

Det skete i hvert fald for René Michael Laursen, der tidligt tirsdag morgen blev så tryllebundet af det usædvanlige syn, at han blev stående for at betragte det.

“Jeg var inde midt i Randers, og der er jo masser af lys, så normalt er det ikke noget, jeg lige ville få øje på.

Men jeg fangede, at der var et eller andet, der bevægede sig deroppe og tænkte med det samme, at det så mærkeligt ud,” fortæller om synet, der også kan spottes her fra byen, til MigogAarhus. 

Papirslanterner eller noget fra Rusland?

Det, René Michael Laursens så på morgenhimlen, kan ikke sammenlignes med noget, han har set nogensinde før.

Derfor var han med det samme klar over, at det var et syn udover det sædvanlige.

Det varede et helt minut, inden de langsomme lysprikker på himlen gled ud af hans synsvinkel.

“Et stjerneskud går jo rigtig stærkt, og jeg har også set kometer i fjernsynet, som har en lang hale efter sig, så de var begge ude af billedet ret hurtigt,” forklarer René Michael Laursen, der nåede at knipse dette foto af sin opdagelse:

Usædvanligt syn på himlen over Aarhus: Her er den vilde forklaring

“Man gør sig jo mange tanker. Umiddelbart lignede det noget, der ikke var forfærdeligt langt væk, men samtidig var der slet ingen lyd, så der var noget, der ikke helt stemte,” lyder det videre fra ham.

René Michael Laursen nåede at tænke, om det kunne være en flyvemaskine med reklame bagpå, en række papirslanterner spændt efter en drone, eller om det kunne have noget at gøre med konflikten mellem Rusland og Ukraine.

Men ingen af forklaringerne gav rigtig mening, og det viste sig da også, at det var noget helt fjerde, der lyste op på himlen.

En serie af satellitter

TV 2 Østjylland skriver, at der er tale om satelliter i SpaceX’ Starlinknetværk. Rumfirmaet blev stiftet i 2002 af Elon Musk, der også ejer Tesla, og som ifølge Forbes er en af verdens absolute rigeste.

Usædvanligt syn på himlen over Aarhus: Her er den vilde forklaring
Satellitterne er formentlig sendt op med en Falcon 9-raket fra Florida for nylig. Foto: SpaceX

Denne hjemmeside, der viser, hvornår en af Starlinks satelitter kan ses fra en bestemt position, bekræfter, at det var muligt at se en række Stalink-satellitter fra Randers tidligt tirsdag morgen.

“Det er en serie af satellitter, der er blevet sendt op med den samme raket, og de er blevet ‘spyttet’ ud af raketten på én gang.

Meningen er, at de så skal vandre væk fra hinanden og ind i deres faste baner,” forklarer museumsinspektør på Science Museerne ved Aarhus Universitet, Hans Buhl, overfor TV 2 Østjylland.

Kan stadig ses fra Aarhus

Ifølge René Michael Laursen så satellitterne ud til at være tæt på, men de bevægede sig langsomt, og der var ingen lyd at høre, så det stemte ikke.

I virkeligheden kredser Starlink-satelitterne helt oppe i 500 til 600 kilometers højde.

“Jeg kunne ikke se, om der var 40, eller hvad der var, men der var i hvert fald mange, der kom lige efter hinanden,” fortæller René Michael Laursen om synet, han beskriver som fascinerende og meget klart.

Usædvanligt syn på himlen over Aarhus: Her er den vilde forklaring
Onsdag morgen kl. 5.36 kunne satelitterne ses over Risskov. Foto: John Jensen

Har du ærgret dig over, at du ikke var i René Michael Laursens sko den tirsdag morgen? Så fortvivl ej, for der er håb endnu.

Ifølge FindStarlink.com er der god chance for at se Starlink-satellitter over Aarhus, hvis du kigger mod sydøst omkring klokken 5:51 torsdag morgen eller lørdag klokken 7:19.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien