Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Utilfreds massagekunde: Førte til frihedsberøvelse af tre kvinder

politi4-1200x720-1-1000x600-1

En uenighed om prisen på en massage førte søndag aften til, at en patrulje fra Østjyllands Politi kørte til en adresse i Aarhus C og traf flere udenlandske kvinder, der alle blev taget en tur med på stationen.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om episoden kl. 20.09, da en massagekunde og en massør havde haft en uoverensstemmelse vedrørende betalingsspørgsmålet, hvorfor politiet blev inddraget i sagen.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Kvinde sigtet for ulovligt ophold

En patrulje blev sendt til adressen og traf den mandlige anmelder foran massageklinikken. Han blev vejledt i, at politiet som udgangspunkt ikke blandede sig i sager vedrørende betalingsspørgsmål, og at der rettelig var tale om et civilt søgsmål.

Efterfølgende ønskede patruljen også at vejlede personalet på massageklinikken om dette, hvilket efterfølgende førte til frihedsberøvelsen af tre nigerianske kvinder på hhv. 27, 33 og 61 år.

De tre kvinder blev alle truffet på adressen, som bar tydelige præg af at fungere som bordel.

Alle tre kvinder blev frihedsberøvet på udlændingeloven med henblik på at få klarlagt deres eventuelle opholdsgrundlag. Deres sager er sidenhen blevet forelagt Center mod Menneskehandel, som ikke har vurderet, at kvinderne har været handlet.

To af dem er efterfølgende blev løsladt, da de havde gyldigt ophold, mens den 61-årige kvinde fortsat er frihedsberøvet, sigtet for ulovligt ophold. Hun vil forventeligt senere på ugen blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling indtil eventuel udvisning kan effektueres.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.