Helt unikt: Oplev Væksthusene efter lukketid

De lyse nætter er her, og det fejrer Væksthusene flere aftener i august.
Det grønne univers i midtbyen inviterer indenfor helt til kl. 21.00 to onsdage – nærmere bestemt den 2. og 9. august.
Her kan besøgende komme på en særlig sommerrundvisning og smage på verden i de unikke omgivelser.
Smagsprøver og fortællinger
Ud over smagsprøverne kan man høre spændende historier om de eksotiske planter i Væksthusene.
Hvordan hænger den mad, vi spiser, sammen med det sted, vi bor, og de naturgivne betingelser, som findes der.
Hør om, hvorfor maden i troperne er så stærk, hvorfor krydderurter smager, som de gør, og hvor meget der skal til for at producere en ananas og fragte den fra troperne til Danmark.

Der er smagsprøver på fx lotusplantens frø, maniok, kogebanan og mange andre spændende ting.
Nyd mad og drikke i caféen
Væksthusenes Cafe holder også aftenåbent, og her kan man før eller efter rundvisningen nyde mad og drikke.
Bestilling skal dog ske inden kl. 20.
Der kan bookes en rundvisning med smagsprøver kl. 16.30 til 17.30 og 18.30 til 19.30.
Prisen er 70 kroner, og der er et begrænset antal pladser til hver rundsvisning.
Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at booke billet lige her