Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vælg den grønne løsning og få repareret din elektronik

Af Redaktionen

Den digitale levealder sætter efterhånden sine spor. Vi fylder hjemmet med fjernsyn, telefoner, højtalere og anden elektronik, og tænker ikke så meget over, hvor det hele kommer fra. Men vores høje forbrug af elektronik er ikke uden konsekvenser – hver gang der produceres ny elektronik til forbrugerne, tærer det nemlig lidt på miljøet.

Først skal råmaterialerne udvindes, transporteres til fabrikker og gennemgå en masse processer, før det er færdigt elektronik, der kan sendes rundt i hele verden for at sælge det til os forbrugere. Og det stopper ikke der – ifølge en undersøgelse fra Det Europæiske Miljøagentur bortskaffes der årligt 40 millioner ton elektronisk affald, og det vokser tre gange hurtigere end andre typer affald.

Det viser, at både produktionen og vores omgang med elektronik er en stor miljøsynder, og samtidig gør vi også os selv en bjørnetjeneste. Når vi køber nyt elektronik i stedet for at passe godt på det, vi har, eller få det repareret, når det går i stykker, snyder vi os selv for en masse penge. Det er nemlig i de fleste tilfælde meget dyrere at købe for eksempel en ny telefon eller computer end at få den repareret hos en smartphone- eller computerreparatør.

Find private reparatører til småelektronik

Noget af det nemmeste at få repareret er småelektronik som smartphones, tablets og computere. Det er også her, du kan spare gode penge. Den nye iPhone kommer sikkert til at koste dig mere end dobbelt så meget, som hvis du sendte den til reparation – nogle gange meget mere end det. Vælg en kvalificeret og dygtig mobilreparatør som iExpert, der har fysiske butikker i både Århus, Herning og København.

Få repareret din iPhone i Århus her, så du er garanteret en kvalitetsrig og hurtig reparation til en god pris. iExpert er eksperter i reparation af især Apple-produkter som MacBooks og iPhones, men reparerer stort set alle de største mærker på markedet. Det går hurtigt, og det er en fordel for både dig og miljøet, når det ikke handler om meget mere end en flækket skærm, et dødt batteri eller en ridset kameralinse.

Brug forhandlerens reparationsservices

Helt generelt, men især for større elektronik som køkkenudstyr, højtalere og andet større elektronik, bør du undersøge mulighederne for reparation hos forhandleren. Gå til den lokale butik i Århus, hvor du har købt din røremaskine, stavblender eller mobilhøjtaler og gør brug af din købsgaranti. Ofte får du nemlig en garanti med, når du køber et produkt, eller også kan du vælge at tilkøbe en ekstra forsikring, så du har mere sikkerhed i forbindelse med uheld.

Alt efter forhandleren kan det også være, at du skal tage fat i producenten direkte. De fleste producenter yder en god reparationsservice, hvor du enten skal aflevere produktet et sted, sende det eller få det afhentet hjemme hos dig selv – for eksempel hvis der er tale om en stor højtaler eller et fjernsyn, som du måske ikke selv kan transportere.

Ved at tage fat i forhandleren eller producenten sikrer du, at det er kvalificerede reparatører, og at det er kvalitetsrige og certificerede reservedele, der bruges.

Ikke til at redde? Bortskaf elektronikken korrekt

Hvis din smartphone, computer eller anden elektronik ikke står til at redde, kan du stadig gøre noget godt for miljøet. Sørg for at bortskaffe elektronikken korrekt, så du ikke bidrager til de mange millioner ton elektronisk affald, der forurener vores planet. Her i Århus kan du aflevere dit elektroniske affald på en af genbrugsstationerne i Hasselager, Lisbjerg, Malling, Risskov eller Viby. Så er du sikker på, at det kommer det rigtige sted hen, så det ikke ligger og forurener med farlige kemikalier.

Nogle forhandlere tager også imod for eksempel gamle og beskadigede smartphones, så du kan få et afslag på dit næste køb. Virker elektronikken stadig, kan du også prøve at sælge det videre eller give det til nogle af de lokale genbrugsbutikker – så kan det få nyt liv hos en anden forbruger, der derfor ikke behøver købe et nyt produkt.

Del artikel

Andre læser også