Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Første gang i Danmark: Verdens hårdeste kapsejlads kommer til Aarhus  

Af Freja Dumont
Start of the Third Leg of The Ocean Race Europe, from Alicante, Spain, to Genoa, Italy.
Start of the Third Leg of The Ocean Race Europe, from Alicante, Spain, to Genoa, Italy.

Fra 29. maj til 8. juni 2023 er Aarhus som den første danske by nogensinde vært for The Ocean Race – verdens længste og hårdeste havkapsejlads.

Forberedelserne er i fuld gang med udviklingen af et omfattende program, som har fokus på fremtidens bæredygtige løsninger, problemerne med forurenede verdenshave og et ambitiøst læringsprogram for folkeskoler og videregående uddannelser.

Derudover kan de forventede 400.000 gæster se frem til en folkefest i området omkring Dokk1, Havnepladsen, Pier 2 og 3, med en masse sjove og lærerige gratis tiltag for hele familien og sejlsport i verdensklasse.

Besøg fra hovedkvarteret i Alicante

I den forgangne uge har den danske arrangørgruppe haft besøg af en større delegation fra The Ocean Races internationale hovedkvarter i Alicante.

Programmet har bestået af site-visits rundt på havneområdet i Aarhus og spændende besøg hos blandt andre Dokk1, Aarhus Internationale Sejlsportscenter, den anderledes genbrugsstation REUSE og Worldperfect, som er bæredygtighedsoperatør på The Ocean Race Stopover Aarhus 2023.

Besøget i Aarhus har begejstret delegationen fra The Ocean Race:

”Vi er meget imponerede over forholdene i Aarhus og byens flotte historik som vært for tidligere sejlsportsevents. Det store havneområde er som skabt til at danne ramme for events i verdensklasse, og den lokale opbakning og forankring er stærk.

Vi er overbeviste om, at den kombination er en sikker vinder, og vi har store forventninger til det første danske Stopover i The Ocean Races ikoniske, 50-årige historie,” siger Johnny Donnelly, Head of Events hos The Ocean Race.

Første gang i Danmark: Verdens hårdeste kapsejlads kommer til Aarhus  
Leg 11, from Gothenburg to The Hague, day 02. LIVE coverage as the fleet round the Aarhus Fly-By mark. 22 June, 2018.

Ordene vækker glæde hos den danske arrangørgruppe:  

”The Ocean Race Stopover Aarhus bliver en megaevent – den største i Aarhus i 2023. Vi er stolte af at få bekræftet, at Aarhus som sejl- og eventby kan noget helt særligt, og at forventningerne til os er store.

Opbakningen fra sejlmiljøet, den store fællesskabsfølelse blandt byens mange frivillige kræfter og et fantastisk havneområde giver os et fremragende fundament til at skabe en fantastisk og inspirerende oplevelse for både deltagere, tilrejsende gæster og byens borgere.

Sammen med stærke samarbejdspartnere som Sport Event Denmark og Trifork har vi sat kursen mod 2023,” siger Charlotte Kirk Elkjær, Stopover Director for The Ocean Race Aarhus 2023.

Lang liste af events

Aarhus har de seneste årtier udmærket sig ved at være vært for mange internationale sejlsportsevents. Listen er lang og omfatter Europamesterskaber og Verdensmesterskaber i Soling, Yngling, 505, Laser/Laser Radial, 470, 49 og 49 FX.

Derudover kan byen se tilbage på en succesfuld afvikling af Verdensmesterskabet for alle olympiske bådklasser i 2018, en såkaldt Fly-By under sidste udgave af The Ocean Race i 2018 samt SailGP i 2021.

Inden Aarhus lægger kaj til The Ocean Race i 2023 kan byen se frem til at være vært for EM i tre olympiske bådklasser. Mesterskabet finder sted i juli 2022.

Første gang i Danmark: Verdens hårdeste kapsejlads kommer til Aarhus  
Leg 11, from Gothenburg to The Hague, day 02. LIVE coverage as the fleet round the Aarhus Fly-By mark. 22 June, 2018.

Mangeårigt samarbejde med Sport Event Denmark

I forbindelse med de mange store, internationale sejlsportsevents, har Aarhus arbejdet tæt sammen med Sport Event Denmark.

Sport Event Denmark rådgiver i forbindelse med bud og afvikling af store, internationale sportsevents.

Det tætte og frugtbare samarbejde har haft til formål at bringe Danmark op blandt verdens førende lande i at tiltrække, afholde og udvikle internationale sportsevents, herunder både elite- og breddeevents.

Fakta om The Ocean Race

  • Siden 1973 har topatleter sejlet jorden rundt i det race, som tidligere hed Whitbread Round the World Race og Volvo Ocean Race.
  • Aarhus er den første danske Stopover City i racets historie.
  • Sailing Aarhus og Aarhus Internationale Sejlsportscenter er centrale partnere i projektet.
  • Blandt de offentlige partnere er Aarhus Kommune, Sport Event Denmark og Region Midtjylland.
  • Den Aarhus-baserede IT-virksomhed Trifork er officiel Stopover Presenting Partner.
  • Salling Fondene støtter folkefesten.

 

Del artikel

Andre læser også