Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Må aflevere bilen: Vanvidsbilist anholdt i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

En 76-årig mand måtte søndag aften aflevere bilen, efter han blev anholdt og sigtet for flere færdselsovertrædelser i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Politiet fik søndag kl. 18.43 en anmeldelse om, at en mandlig bilist havde kørt ind i et vejskilt og en anden bil i krydset Åhavevej/Viby Ringvej i Viby J.

Efterfølgende var han stukket af fra uheldet ved at køre ad Viby Ringvej mod færdselsretningen. 

Tilbageholdt af vidne

Bilisten fik efter kort tid vendt bilen i den rigtige retning, men i krydset ved Skanderborgvej mistede han kontrollen over sin bil og kørte ind over rabatten og ind på en p-plads, hvor han ramte en bil, der holdt parkeret på stedet. 

Et vidne tilbageholdt den 76-årige fører af bilen, og kort efter ankom en patrulje, der anholdt bilisten.

Et pust i alkometeret viste en promille over det tilladte, og på baggrund af den voldsomme kørsel blev det vurderet, at der var tale om vanvidskørsel. 

Den 76-årige fik derfor bilen beslaglagt med henblik på konfiskation, og han blev sigtet for spritkørsel samt en række færdselsforseelser. 

Ifølge Østjyllands Politi kom ingen personer alvorligt til skade ved sammenstødene.

Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Del artikel

Andre læser også