Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vanvittig kovending: Gigantisk havneudvidelse skrottes

Af Freja Dumont
Foto: Aarhus Kommune
Foto: Aarhus Kommune

Den stærkt omdiskuterede udvidelse af Aarhus Havn, der blev vedtaget i 2023, stoppes nu efter en afgørelse i Planklagenævnet.

Det er indgivet i alt ni klager over lokalplanen og den miljørapport, som Aarhus Kommune har udarbejdet som grundlag for havneudvidelsen.

Det er Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus, en række foreninger, nogle borgere, som opdrætter muslinger inden for planområdet og Alternativet Storkreds Østjylland, der har klaget over planvedtagelsen og miljøvurderingen i forbindelse med havneudvidelsen.

Og nu har de altså fået medhold.

Det betyder, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke længere gælder. Det står der i afgørelsen fra Planklagenævnet.

”Det er beklageligt, at klagenævnet har fundet anledning til at underkende plangrundlaget for udvidelsen af Yderhavnen.

I afgørelsen peger nævnet på flere punkter, hvor plangrundlaget ikke lever til fulde op til kravene, og det vil vi nu sætte os detaljeret ind i.

Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt sige yderligere om, hvad afgørelsen kommer til at betyde for selve projektet ud over, at plangrundlaget ikke er gyldigt på nuværende tidspunkt,” siger Torben Simonsen, kontorchef, Teknik og Miljø i en pressemeddelelse.

Aarhus Kommune vil nu gennemlæse afgørelsen i samråd med Aarhus Havn og dennes rådgivere.

Kæmpe planer om udvidelse skrottes

Havneudvidelsen blev oprindeligt vedtaget i en lokalplan i juni 2023, og i følge denne skulle havnen i første omgang udvides med 43 hektar.

Ifølge aftalen kunne der senere udvides med yderligere 36 hektar.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Opdateres…

Del artikel

Andre læser også