Amalienborg i Aarhus?: Indisk medie har lavet vanvittig rejseguide til Smilets by

For en turist er det altid en god idé at læse op på sin destination, inden man når frem.
Men det er altså ikke helt ligegyldigt, hvor man gør det.
Har man fx læst den rejseguide til Aarhus, MSN India for nylig har udgivet, risikerer man at blive slemt skuffet, når man først man står i Smilets by.
Rejseguiden, der fremhæver 14 steder, man ikke må misse på sin ferie i Aarhus, indeholder nemlig flere uheldige anbefalinger.
Blandt de 14 steder i guiden finder man bl.a. Amalienborg Slot, Aalborghus Slot, Bornholm, Grenen og Råbjerg Mile, der alle må siges at ligge et stykke fra Aarhus.
For det ikke skal være løgn rummer guiden også ‘Denmark Dinosaur World’, der beskrives under et billede af Den Gamle By. I virkeligheden ligger dinosaurparken i byen Denmark i det sydvestlige Australien.

MSN India’s rejseguide til Aarhus rammer dog plet med Moesgaard Museum, Marselisborg Dyrehave, Naturhistorisk Museum, KØN, Aarhus Domkirke og Marselisborg Slot.
Og med Den Permanente samt Museum Ovartaci, der dog er illustreret med henholdsvis et billede af Den Gamle By og Nationalmuseet i København.
Rejseguiden er udgivet af den indiske version af Microsofts webportal MSN.
Du kan læse hele den ufrivilligt morsomme guide lige her