Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vanvittigt åbningstilbud: Nu åbner Kødstadens nye burgerjoint i midtbyen

Af Freja Dumont
Foto: Kødstadens Burger Joint
Foto: Kødstadens Burger Joint

Elsker du en god, snasket burger af høj kvalitet? Så har vi et godt bud på, hvor du skal gå hen!

Kødstadens Burger Joint, som holder til i Slagter Henriksens gamle slagterbutik på Trøjborg, laver nemlig officielt Danmarks bedste burger.

Stedets Bacon Cheeseburger var oppe i mod 250 burgerkandidater fra hele landet, men endte med at løbe med prisen ’Danmarks Bedste Burger 2020’.

Og nu åbner den succesrige burgerjoint altså endnu en butik på M.P. Bruuns Gade i morgen torsdag den 26. maj.

Vanvittigt åbningstilbud: Nu åbner Kødstadens nye burgerjoint i midtbyen

Lækkert åbningstilbud

I anledning af åbningen på Frederiksbjerg inviterer burgerjointen alle burgerelskere til en kæmpe åbningsbegivenhed torsdag den 26. og fredag den 27. maj kl. 11.00-21.00.

Og ja, det er Kristi himmelfartsdag, så der er ingen undskyldninger for ikke at deltage.

Selvfølgelig byder åbningsfesten også på en basker af et åbningstilbud.

For 60 kroner får du nemlig en single menu, der inkluderer Kødstadens populære burger (Danmarks Bedste Burger 2020) samt stedets lækre fritter med en valgfri dip og sidst, men ikke mindst, en valgfri sodavand/vand.

Der bliver i den nye butik desuden plads til, at man kan sidde i biksen og nyde sin burger.

Vanvittigt åbningstilbud: Nu åbner Kødstadens nye burgerjoint i midtbyen
Foto: Kødstadens Burgerjoint

Tre unge slagtere der står bag

Det er tre unge slagtere, der driver burgerjointen – og de mener selv, at hemmeligheden bag deres vinder-burger ligger i den saftige bøf.

Kødet friskhakkes flere gange om dagen, og det hele er fra fritgående dyr uden antibiotika.

Dertil kommer den røgede bacon fra en slagter. Smeltet økologisk ost. Friskskåret tomat, rødløg og sprød økologisk salat.

Hjemmelsyltede agurker og fire forskellige dressinger: Mayo, ketchup, sennep og barbecue. Alt sammen samlet i en hjemmelavet kvalitetsbolle. Haps.

Her får du med andre ord en virkelig god burger, som du godt kan gå hen og blive afhængig af. Så er du advaret. Men det er det værd.

Hvad: Åbningsfest på Kødstadens Burger Joint
Hvor: M.P Bruuns Gade 45
Hvornår: Torsdag den 26. og fredag den 27. maj