ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vanvittigt: Smukfest udsolgt på 74 minutter

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Una Larsen / Smukfest
Foto: Una Larsen / Smukfest

Her til formiddag satte Smukfest gang i billetsalget – og kort tid efter kunne festivalen så melde udsolgt.

Bare 74 minutter tog det at sælge samtlige partoutbilletter, skriver Smukfest på sin hjemmeside.

“Det er helt fantastisk, og vi er allerede i fuld gang med at planlægge verdens bedste Smukfest,” lyder det fra festivalen.

Prisen var i år steget en smule, så partoutbilletterne kostede 3.295 kr. stykket, men det lod ikke til at afskrække festivalfolket.

Allerede da salget af billetter blev sat i gang kl. 10.00 sad tusindvis i kø på webshoppen.

Det er ikke usædvanligt, at Smukfest melder udsolgt ganske kort tid efter, billetterne sættes til salg.

2020-udgaven af festivalen blev udsolgt på under en time – faktisk tog det kun 59 minutter, hvilket stadig er rekord.

Smukfest finder næste gang sted fra 2. til 6. august 2023 med opvarmningsdage fra 30. juli til 1. august.

Del artikel

Andre læser også