Skifter retning: Vejarbejde spærrer frakørsel ved Aarhus

Arbejdet med at lægge det sidste lag asfalt på udbygningen af E45 mellem Aarhus V og Tilst fortsætter nu i nordgående retning.
Vejdirektoratet minder i den anledning om ændrede forhold fra mandag.
Her går arbejdet med at lægge asfaltslidlag på motorvejen ind i næste fase.
Fra mandag morgen den 18. maj til mandag den 8. juni udføres arbejdet i nordgående retning mellem frakørsel 47 Tilst og Aarhus Vest.
Arbejdet medfører, at frakørsel 47 Tilst i nordgående retning spærres.
Læs også: Omfattende afspærringer i midtbyen: Aarhus gør klar til stor fejring af AGF Kø hjemmefra i god tid
Trafikanter ledes som udgangspunkt videre til frakørsel 46 Hinnerup, men trafikanterne kan med fordel også benytte tidligere frakørsler for at undgå ekstra kørsel og trængsel omkring Aarhus Nord.
Der vil dog ikke blive skiltet med omkørsel før 47 Tilst, og det er derfor en god idé at planlægge sin tur på forhånd.
Blankhøj rasteplads vil være lukket i hele perioden.
Samtidig er rampen fra Herningmotorvejen fra Brabrand mod E45 i nordgående retning ved Motorvejskryds Aarhus V fortsat spærret, og trafikken ledes rundt via sløjfer i krydset.
Læs også: Vejdirektoratet advarer: Her er der størst risiko for kø i Kristi Himmelfarts-ferien Vejdirektoratet opfordrer til at køre hjemmefra i god tid og følge den aktuelle trafikinformation.
Når slidlagsarbejdet er afsluttet, forventer Vejdirektoratet at starte arbejdet mellem Tilst og Aarhus Nord, hvor der også skal lægges asfalt og laves striber.
Datoerne for dét arbejde meldes ud senere.