Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vejarbejde forsinket: Nu forlænges spærring ved Aarhus

Arkivfoto: Vejdirektoratet
Arkivfoto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratets arbejde med at udvide de to kilometer af Djurslandsmotorvejen tættest på E45 Østjyske Motorvej er forsinket.

Trafikanter kan derfor først benytte til- og frakørslerne på Høgemosevej i løbet af natten til den 14. april, selvom begge ramper skulle være åbnet den 1. april.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Når til- og frakørsel <19b> åbner vil Vejdirektoratet kortvarigt spærre Djurslandsmotorvejen fra Høgemosevej til E45. Spærringen vil senest blive fjernet klokken 06:00 den 14. april.

”Vi er ærgerlige over, at vi ikke kan åbne til- og frakørsel <19b> til den tid, som vi havde stillet trafikanterne i udsigt i første omgang.

Vi forsøger at planlægge alt til mindste detalje, når vi laver vejarbejde, men nogle gange, så sker der noget, som gør, at vi må justere vores plan en smule,” fortæller projektchef i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen.

Må ud på alternative ruter

Den udsatte åbning betyder, at de mange trafikanter, som gerne vil benytte til- og frakørsel <19b> fortsat må finde en alternativ rute.

Trafikanter der skal til eller fra Djurslandsmotorvejen opfordres fortsat til at køre via Lisbjerg Parkvej og Klokhøjen og benytte til- og frakørsel <19a> Lisbjerg.

Trafikanter fra Skejby, kan tage frakørslen mod Søften og Hinnerup inden Søftenvej fletter sammen med Djurslandsmotorvejen. Der vil være skiltet med den forlængede spærring og omkørsler i området.

Under den kortvarige nattespærring den 14. april af Djurslandsmotorvejen frem mod E45 fra Høgemosevej, kan trafikanter benytte den netop åbnede frakørsel <19b> og køre via Høgemosevej og Søftenvej til E45 Østjyske Motorvej.

Trafikanter, som benytter Høgemosevej til eller fra Søftenvej, må også ud på en omkørsel, da Vejdirektoratet har spærret Høgemosevej netop ved Søftenvej.

Man kan i stedet køre via industriområdet i Lisbjerg, Ole Lund Kirkegaards Alé og Ølstedvej. Spærringen for enden af Høgemosevej ved Søftenvej varer frem til den 11. april.

Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.