ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Verdens største af sin slags: Gratis festival fejrer 25 års jubilæum i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Stella Polaris
Foto: Stella Polaris

Mange hundrede danske og udenlandske artister har optrådt på Stella Polaris, siden første udgave af festivalen fandt sted i Vennelystparken her i Aarhus tilbage i 1997.

På lørdag vender endagsfestivalen tilbage til Smilets by for at fejre sit 25-års jubilæums med en fest i Botanisk Have, hvor alle er velkomne – fra de helt små i børneområdet til musikelskere i alle aldre ved hovedscenen.

Stella Polaris er verdens største chill-out-festival, hvor musikkens tempo eller rytmiske element er nedtonet, og stemningen er i fokus.

Der er fri entré til festlighederne, som starter kl. 12.00 og varer helt til kl. 21.00.

Parken vil være fyldt med elektronisk musik og afslappet stemning dagen igennem, hvor det hele styres af Stella Polaris’ egne DJ’s Kalle B og Nicka.

Du også kan se frem til at høre spændende navne som lokale Albert Helmig samt Mekdes, JJ Paulo og mange flere. Se hele dagens program her

Udover Aarhus lægger Stella Polaris i år vejen forbi Sønderborg, Silkeborg og Frederiksberg.

Hvad: Stella Polaris 2022
Hvor: Botanisk Have i Aarhus
Hvornår: Lørdag d. 30. juli kl. 12-21

Du kan læse mere om Stella Polaris her

Del artikel

Andre læser også