Lakrids-himlen: Aarhus bliver en del af verdens største lakridssmagning
En halv million gourmetlakridser.
Klinger det også rigtig godt i dine ører?
Den 7. juli afholder LAKRIDS BY BÜLOW nemlig verdens måske største lakridssmagning, hvor de blandt andet slår sig ned på Lille Torv i Aarhus.
Heldige forbipasserende vil derfor få stukket et stykke af himlen i hånden, hvis de lægger vejen forbi i løbet af fredagen.
Og hvad enten du er lakridselsker- eller skeptiker, så er det et besøg værd.
For hvem elsker ikke gratis slik?
Vil have hele verden til at elske lakrids
LAKRIDS BY BÜLOW vil på fredag fra kl. 10-17 lange smagsprøver på gourmetlakridser over disken seks steder i Danmark, hvor vi i Aarhus er en af de heldige.
Det fortæller lakridsfirmaet i en pressemeddelelse.
Missionen er at få hele verden til at elske lakrids.
For som de ved, er der mange lakridsskeptikere derude, som synes, at den lille sort klump er lige lidt for lakrids.
Derfor har de sat gang i initiativet ’WE MAKE THE WORLD TASTE LIQUORICE’.
Initiativet er den hidtil største lakridssmagning hos LAKRIDS BY BÜLOW, og hvad man ved af, den største i verden, fortæller Johan Bülow, der er kreativ direktør og stifter af LAKRIDS BY BÜLOW.
“Vi har altid delt vores gourmetlakridser ud, lige fra vi slog dørene op for første gang den 7. juli 2007 og senere gennem vores smagspanel LAKRIDS LOVERS.
Muligheden for at smage accelererer vores mission om at få verden til at elske lakrids og er en grundlæggende del af vores DNA.
Men vi har aldrig kastet os ud i at omvende så mange skeptikere på én dag.
Det her må være verdens største lakridssmagning, så vi glæder os enormt meget.
Forhåbentligt giver en halv million smagsprøver både lakridselskere og -tvivlere en gourmetlakrids-oplevelse udover det sædvanlige,” siger Johan Bülow.
Markerer 16 års jubilæum
Foruden seks steder i Danmark, deler LAKRIDS BY BÜLOW smagsprøver af gourmetlakrids ud i Tyskland, Storbritannien, Sverige, Norge og Finland.
Samtidig vil alle i verden, der handler online hos LAKRIDS BY BÜLOW den 7. juli, få en smagsprøve med i gave med ved køb, indtil de 500.000 lakridser er nået.
I Danmark er lakridsen en populær spise for mange, men skulle man alligevel have en skeptiker iblandt familie og venner, kan danske lakridselskere benytte dagen til at tage dem med ud under armen den 7. juli.
Den 7. juli 2023 markerer LAKRIDS BY BÜLOWs 16. års jubilæumsdag, og i år afholder gourmetlakridsproducenten i den anledning deres hidtil største lakridsuddeling.
Sidste år fejrede LAKRIDS BY BÜLOW den 7. juli 2022 15 års passioneret håndværk med lanceringen af den første 100 procent økologiske linje SLOW CRAFTED.
Kollektionen blev lanceret i kølvandet på den globale kampagne #ShareItWithAHater for at fortsætte den ambitiøse mission om at få verden til at elske lakrids.
Så hvis ikke du allerede elsker lakrids, kommer du måske til det efter at have været forbi Lille Torv på fredag?