Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tilbage under åben himmel: Verdensballetten får besøg af Dronning Margrethe

VB_HMD_SG_AG_LL_Jette-Egeskjold_3_2-1024x683
H.M. Dronning Margrethe har gennem flere år fulgt Verdensballetten. Foto: Jette Egeskjold // Møllerup Gods

Glæd dig til en dag med ballet, opera og klassisk musik under åben himmel, når Verdensballetten vender tilbage til Møllerup Gods.

Det sker fredag den 10. juli 2026, hvor det hele udspiller sig foran godsets hovedbygning.

H.M. Dronning Margrethe har gennem flere år fulgt Verdensballetten på Møllerup Gods, og det er med stor glæde, at godset nu igen gør klar til at danne ramme om en sommeraften i ballettens og musikkens tegn.

“Det betyder meget for os, når H.M. Dronning Margrethe overværer Verdensballetten på Møllerup.

Hendes tilstedeværelse igennem årene understreger den særlige tradition, forestillingen har fået her på godset, og vi glæder os til at byde velkommen til endnu en sommeraften i historiske rammer,” udtaler Alexander Gamborg fra Møllerup Gods.

En kær sommertradition

Møllerup Gods, der daterer sig tilbage til 1286, lagde i årene 2012-2019 rammer til Verdensballetten, hvor godsets klassiske gule mure, parken og ridebanen dannede en stemningsfuld kulisse for forestillingen.

Om Møllerup Gods

Møllerup Gods på Djursland er et historisk gods, der i dag danner rammen om en bred vifte af arrangementer og aktiviteter.

Godset anvendes til blandt andet bryllupper, selskaber, konferencer, generalforsamlinger og erhvervsarrangementer og fungerer samtidig som et aktivt samlingspunkt for både erhvervsliv og gæster.

Med sin unikke beliggenhed i naturen og de herskabelige omgivelser skaber Møllerup Gods rammerne for oplevelser, hvor historie, nærvær og moderne anvendelse går hånd i hånd.

For mange gæster blev aftenen en kær sommertradition.

Tilbage under åben himmel: Verdensballetten får besøg af Dronning Margrethe

Efter en pause fra 2021 til 2024 vendte Verdensballetten i 2025 tilbage til Djursland, og i 2026 danner Møllerup Gods igen ramme om en sommeraften, hvor klassisk scenekunst møder godsets historiske omgivelser.

Verdensballetten har siden den første forestilling i 2008 haft en vision om at flytte tutu, tåspidsdans og klassisk ballet ud af de mørke teatersale og ud i den danske sommer.

Med naturen som scenografi og hver lokations særlige sjæl som bagtæppe.

Internationalt anerkendte dansere

Årets forestilling samler klassisk ballet, moderne dans, opera og klassisk musik i en gallaforestilling skabt til Verdensballettens særlige ramme under åben himmel.

Den kunstneriske ledelse varetages af Steven McRae fra The Royal Ballet of London.

Publikum kan opleve internationalt anerkendte dansere, sangere og musikere, mens Jens-Christian Wandt binder aftenen sammen som konferencier.

Tilbage under åben himmel: Verdensballetten får besøg af Dronning Margrethe

Med hovedbygningen, parken og den danske sommer som kulisse er der lagt op til en fortryllende oplevelse, hvor kunst og historiske omgivelser mødes.

Verdensballetten 2026

Fredag den 10. juli 2026 afholdes Verdensballetten på Møllerup Gods under åben himmel med ballet, opera og klassisk musik. I år forventes omkring 1.200 gæster og over 70 frivillige. Parken åbner kl. 15.00, og selve forestillingen begynder kl. 18.00 og varer ca. to timer inkl. pause.

Praktisk information:
Kl. 15.00: Parken åbner, picnickurve kan afhentes, og baren åbner Kl. 17.00: Adgang til siddepladser
Kl. 18.00: Verdensballetten 2026

Billetter kan købes via verdensballetten.dk til priser fra 325 kroner.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.