Hvorfor vil I ikke anbefale os?
Nu har vi to gange, på to uger, været oppe at diskutere med spisesteder, vi ikke vil anbefale på vores blog/guide. Det gode ved vores site er at vi ikke sviner de spisesteder til hvor vi har fået en dårlig betjening, eller knap så godt mad. Vi undlader blot at nævne dem i vores anbefalinger, hvilket vi selv synes er en ret pæn opførsel. Umiddelbart er den holdning en fordel for et spisested med en dårlig service, eller madkvalitet.
Der kan opstå et problem, når tjeneren eller restautøren finder ud af, at vi vil lave en madanmeldelse af spisestedet. Det er ikke altid en anderkendende reaktion vi ser, og tonen bliver skærpet. De fleste spørger ind til hvad vi mener om spisestedet, maden, vinen, betjeningen og så videre. Det foregår i en venlig og imødekommende tone. For det meste er der ingen problemer i kommunikationen. Det kommer først, når vi pænt siger at vi ikke vil anbefale Caféen, restauranten, kaffebaren eller hotellet. Uha, det kan være ret modigt at sige til en stolt ejer af et spisested. Vi taler altid stille og rolig og fortæller hvorfor vi ikke vil anbefale stedet, hvad vi har oplevet og smagt af mad og vin. Det gode er at vi ikke skriver vores negative oplevelse til tusindevis at læsere og venner på de sociale medier.
Hvis jeg havde et spisested, ville jeg måske reagere på samme måde som vi af og til ser en restauratør gør, jeg ved det ikke, men vi har forståelse for den opførelse vi af og til møder. Det er jo restautøren eller kokkens enemærke vi bevæger os ind på, og som vi oven i købet tillader os at kritisere ret kraftigt. De forsvarer selvfølgelig deres handlinger, personale og dispositioner, hvilket er naturligt. Vi forbeholder os også ret til ikke at anbefale dem, hvilket vi finder naturligt. Diskussionerne kan være lidt hårde. Vi er et par gange næsten blevet smidt ud af spisestedet, men det har ikke gjort vi har ændret opfattelse og anbefalet stedet.
De mange madblogs
Der er kommet mange madblogs i Danmark, og der kommer stadig flere til. Tendensen er de får flere og flere læsere og en større betydning for vores madvalg, både derhjemme, men også når vi spiser ude i byen. Så hvis jeg var restauratør ville jeg lytte til de her ”amatør” foodies eller madbloggere, da de måske har noget at byde på. De er nok ikke uden grund, at René Redzepi fra NOMA altid byder foodies og madbloggere særligt velkommen. Det samme gør flere franske toprestauranter, bl.a Auberge de l’ιll i Alsace som har tre Michelin-stjerner.
Den åbenhed over for foodies og madbloggere tror jeg vi vil se flere og flere have i fremtiden. Grunden er at der er så mange besøgende på disse madblogs, der er jo eksempler på 75.000 unikke besøgende på en simpel madblog. Markedet er markant større end de lokale eller regionale aviser kan tilbyde. Så en god anmeldelse med flotte fotos er lig med større positiv opmærksomhed og dermed flere gæster.
Reaktionen på en dårlig oplevelse
I dag mødte jeg en mand der reagerede anderledes end jeg regnede med. Han havde et spisested i Aarhus hvor jeg spiste frokost med en kollega. Jeg havde et kamera med da jeg regnede med at lave en madanmeldelse, og dermed en anbefaling af Caféen. Vi bestilte mere end vi ellers ville have gjort, da det altid er godt at smage på meget forskelligt. Vi oplevede at alt gik galt for dem, der var utrolig lang ventetid, den varme mad var kold, dårlig service, tallerkenerne var ikke ordentlig rene, salaten var ikke frisk og brødet var tørt. Vi blev meget hurtig enige om at det her sted kunne vi på ingen måde anbefale andre at besøge, så derfor stoppede vi med at tage fotos og lave noter.
Da vi var færdige med at spise bad vi om regningen. Det var ikke billigt, men heller ikke dyrt. Den yngre kvinde spurgte om vi var tilfredse med maden, og vi svarede nej, næsten i kor. Det var hun ked af at høre, og spurgte ind til hvad vi var utilfreds med. Vi begyndte at opremse hvad vi ikke synes om, men vi nåede ikke ret langt inden huns sagde vi nok hellere måtte snakke med ejeren.
En uventet slutning
Restauratøren kom ud fra køkkenet. Han var en pæn stor mand, der fyldte en del i landskabet. Jeg var sikker på han ville brokke sig når han hørte vores kritik. Jeg forberedte mig på vi blev smidt ud. Det første han siger er, ”Jeg hører I er utilfredse med både maden og betjeningen”. Det kan vi jo kun svare ja til. Stille og roligt byder han os en øl og spørger om vi ikke skal sætte os ned, så vi kan forklare ham hvad vi ikke brød os om. Vi takkede ja til øllen og begyndte at fortælle hvad vi havde oplevet. Han sad stille og roligt med en blok og noterede ned hvad vi sagde. Han var grundig, spurgte ind til hvad vi helt præcis mente var forkert ved maden, og hvor lang tid vi præcis havde ventet mv. Da vi var færdige med at argumenterer for vores sag, sagde han blot, ”Ja, I har ret, det er sgu for dårligt det her”. Vi var målløse, ikke engang et lille forsvar. Jeg fik ondt af manden. Efter 30 sekunders stilhed sagde han, ”Hvad skal I have for at skrive jeres oplevelser ned og komme med forslag til hvordan den så skal være?” Vi kiggede på hinanden og jeg sagde så et beløb. Uden at blinke sagde den store restauratør, ”okay det er en deal”.
Så nu har vi fået to måltider gratis og skal skrive alle vores observationer ned, både om maden og betjeningen. Vi skal helst komme med forslag til forbedringer. I vores monolog med ham havde vi tydeligt sagt, at vi ikke kunne anbefale hans spisested på vores blog. Det gælder stadigvæk, men måske kan vi på et senere tidspunkt, især hvis de straks ændre adfærd, råvarekvalitet og lytter til gæsterne. Ja, det var en lidt uventet slutning denne frokost fik. Jeg er overrasket over hans måde at tackle kritik på, men er overbevist om det er en god idé at lytte til gæsterne.
