Fuldstændig galt og genialt: Vi har besøgt byens nye absurde restaurant
Der findes restaurantbesøg, hvor man går hjem og tænker: “Maden var god.”
Og så findes der oplevelser som ABSURD i Aarhus, hvor man efterlades med: “Hvad i alverden var det lige, vi oplevede – og hvornår kan vi gøre det igen?”
For ABSURD er ikke bare en restaurant. Det er lidt som at blive inviteret ind i et parallelunivers, hvor fine dining har drukket tequila shots, taget glimmer på og besluttet sig for aldrig mere at opføre sig ordentligt.
Og det fungerer. Skræmmende godt faktisk.
Fine dining med personlighedskrise
Fra det øjeblik man træder ind, kan man mærke, at der ikke findes nogen opskrift på aftenen. Ingen facitliste. Ingen “sådan plejer det at være”.
Tværtimod føles det som om, hele stedet lever sit eget kaotiske lille liv – og man bliver gladeligt revet med.
Når vi kiggede rundt på de andre borde, kunne vi nærmest fornemme, at der foregik små individuelle fester overalt. Ét bord fik serveret bodytequila, en gæst sad pludselig i refleksvest og cowboyhat, nogen snavede i hjørnet, og ingen løftede så meget som et øjenbryn. Alt var bare… okay.
Som om ABSURD har skabt et frirum, hvor man kan slippe kontrollen og bare være med på legen.
Alt kan ske
Og dét er nok essensen af hele oplevelsen: Man føler sig taget med på et eventyr.
Et mærkeligt, magisk og komplet uforudsigeligt eventyr, hvor man aldrig aner, hvad der venter om det næste hjørne.
Kaviaren blev serveret som et frieri. De sprøde flæskesvær blev indleveret af en mand i grisemaske.
Hundekiks med tatar – og ægte hundemad – blev serveret af en bjæffende tjener.
Det lyder ærligt talt fuldstændig vanvittigt. Og det er det også.
Men det er samtidig så gennemført, at man konstant sidder og glæder sig til næste servering, næste stunt, næste mærkelige indslag.
Hvem havde troet, at en middag kunne være så underholdende? Vi grinte stort set fra det sekund, vi trådte ind, til vi gik hjem igen.
Nik & Jay, Haddaway og rendyrket kaos
Og musikken? Den hopper frygtløst mellem Nik & Jay og Haddaway, som om det er det mest naturlige i verden. På papiret burde det ikke fungere. I praksis passer det perfekt til stedets energi: lidt elegant, lidt kaotisk – meget festligt.
Noget af det mest befriende ved ABSURD er også, hvordan hele restauranten inviterer folk til at være sammen. Man taler med nabobordene, skåler med fremmede, og det føles næsten mærkeligt ikke at ende med at tage et shot med nogen, man aldrig har mødt før.
Det er lidt som en natklub forklædt som gourmetrestaurant – bare med langt bedre mad og væsentligt mere gak og løjer.
Selv toiletbesøget er absurd
Der er detaljer overalt, og små skøre ting at opdage. Sanserne får aldrig lov til at kede sig bare ét sekund.
Selv toiletbesøget er en oplevelse for sig. Forestil dig at sidde på toilettet og lytte til Chris og Chokoladefabrikken, mens du kan vælge mellem fem forskellige slags toiletpapir. Ja, inklusive sandpapir, hvis man virkelig føler sig eventyrlysten.
Man er hele tiden i bevægelse. Intet føles statisk. Man starter ét sted, bliver flyttet videre til noget nyt, inviteres pludselig i baren – og når aftenen er slut, går man ud et helt andet sted, end man kom ind. Lidt ligesom når man forlader biografen og kort tænker: “Hvordan havnede jeg her?”
Mere oplevelse end restaurant
Det her skal derfor ikke være en slavisk gennemgang af menuen eller aftenen. For pointen er netop, at ingen oplever det samme. ABSURD lever af overraskelsen og det uforudsigelige. Af følelsen af, at alt kan ske.
Og det er præcis derfor, det er så genialt.
Restaurantbranchen er fyldt med steder, der prøver at være perfekte. ABSURD prøver i stedet at være interessant, og det lykkes de i den grad med.