Nyt spisested i Aarhus: Vi har smagt deres Sushi-burritos og Poké Bowls

I Storcenter Nord finder du ikke kun et væld af spændende butikker og sjove tema-udstillinger.
Storcentret i det nordlige Aarhus har nemlig også et Madtorv, hvor du kan smage retter fra alverdens lande samt få sandwiches, snacks og god kaffe.
Læs også: Monstre overalt: Storcenter tager forskud på Halloween-uhyggen Den nyeste madbod på Madtorvet er Mo’Rice, som tilbyder et sundere alternativ til meget andet takeaway-mad.
Kæden, der ligger i både Randers og Horsens, har netop åbnet sit første spisested i Aarhus, hvorfra de langer masser af Poke Bowls og sweet fries over disken.
Og så er stedet ét af få i Danmark, hvor du kan få såkaldte Sushi-burritos. Dem blev vi naturligvis lige nødt til at prøve!
Spisesteder i Storcenter Nord

En helt ny spiseoplevelse
Tang rullet om ris, babyspinat, agurk, gulerod, rødkål og peberfrugt. Hertil valgfrit fyld bestående af enten fisk, kylling eller rejer og masser af hjemmelavet chilimayo og teriyakisauce.
Ja, så har du en sushi-burrito fra Mo’Rice.
Vi gik med stedets indbagte rejer, og det viste sig at være et godt valg.
Hvis du er vild med sushi, vil du helt sikkert værdsætte de klistrede ris, tangen og de indbagte rejer. Det er dog vigtigt at understrege, at der altså ikke er tale om en rulle sushi, som mangler at blive skåret i mundrette stykker.
For i dette tilfælde har sushien fået en baby med burritoen, som bidrager med peberfrugt, gulerod og salat til retten.
Og det giver altså en spiseoplevelse, som vi ikke har prøvet før, men som er yderst velsmagende, hvis du spørger os.
De sprøde grøntsager fungerede virkelig godt i samspil med de bløde ris og de friturestegte rejer. Og så bandt stedets populære chilimayo alle elementer i retten godt sammen.
Sushi-burritoen hos Mo’Rice koster 79 kr. inden kl. 15 og 89 kr. efter.


God mad til både store og små
Er man ikke den store fan af tang, kan man få Mo’Rices Poke Bowl. Her kan du, ligesom i sushi-burritoen, vælge mellem at få falafel, kylling, varmrøget laks, indbagte rejer, fiskefilet eller crispy chicken i sin bowl.
Derudover består Poke Bowlen af ris, agurk, edamamebønner, rødkål, gulerod, peberfrugt og tangsalat. Naturligvis toppet med stedets chilimayo, som virkelig smager af mere.
Her får du et lækker, mættende og sundere alternativ til meget andet takeaway. Tilmed til en god pris på 79 kr. inden kl. 15 og 89 kr. efter.
Til de yngste i familien kan vi klart anbefale Mo’rices Fish’n’Sweet fries. Her er der i den grad value for money med en stor Alaska sejfillet i tempuradej med sweet fries til, som stedet er kendt for.
Vi vil vove at påstå, at der er mad nok til to børn i måltidet, som koster 75 kr. for en fisk og 95 for to fisk.
Til at skylle maden ned med, er der drikkevarer for både store og små. Vi gik med stedets lemonade med hyldeblomst og en Jarritos sodavand, men der er også øl og japanske sodavand at finde på menuen.
Du kan altså med fordel lægge vejen forbi Mo’Rice næste gang, du besøger Storcenter Nord eller bare har lyst til et lækkert, mættende og prismæssigt overkommeligt måltid.
Mo’Rice bringer også ud, ligesom de gerne laver firmafrokoster, leverer mad til fester og arrangementer eller kommer ud med deres foodtruck.
MO’Rice har åbent alle dage kl. 10-20 og bringer 5 km ud alle dage kl 11-20.