Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kun åbent i 10 dage: Vi har testet badehusenes kaffeperle

Af Ane Johanne Damgaard

På Aarhus’ måske hyggeligste strækning langs vandkanten, ligger et badehus, som er svært bare at gå forbi.

Smagsprøverne på de mest snaskede brownies er linet up på et af de udendørs borde. Og når først du har snuppet en af dem, er du så godt som nødt til at bestille et helt stykke.

Tager du et enkelt skridt indenfor, står du midt i det lillebitte badehus, som er indrettet som den hyggeligste stue. Her er du nærmest en del af køkkenet, hvor alle de gode sager bliver serveret.

Oskaffe holder KUN åbent i 10 dage.

Halvdelen af tiden er allerede gået, så det er med at være hurtig, hvis du skal nå at give dem et besøg.

Det kan anbefales ikke at vente til sidstedagen… for har du først smagt deres kager en gang, ønsker du ikke, at det er den sidste.

De gør ikke noget halvt

Bag Oskaffe står brødrene Oskar Grydholdt Markvad hans bror Anton.

Oskar havde sidste år et brændende ønske om at få sig en kaffemaskine.

Det var det, der endte med at drive ham til at sælge bagværk fra sine forældres badehus. Noget, som viste sig at være en stor succes hos de mange gæster, der besøgte Bassin 7 i sommerperioden.

Kun åbent i 10 dage: Vi har testet badehusenes kaffeperle

“Vi har altid lavet meget mad. Det er det bedste i verden. Oskar har stået for det søde, mens jeg har lidt erhvervserfaring fra det salte.

Så i år besluttede jeg, at jeg ville med ombord og lave smørrebrød,” fortæller Anton Grydholdt Markvad.

Brødrene gør ikke noget halvt, og det kan i den grad ses på menukortet.

Alt undtagen smørret er hjemmelavet. Oskar har selv dyrket rabarber til cheesecakens rabarberkompot, mens Anton det sidste halve år er blevet en haj til at bage rugbrød.

Limecheesecake og chewy brownie

På vores besøg hos Oskaffe fik vi en limecheesecake og en brownie. Det skyllede vi ned med en iskaffe og en hyldeblomstdrik.

Brownien var bare den perfekte balance af blød, sprød, salt og sød. Toppen knasede, men inden i var den snasket og chewy.

Kun åbent i 10 dage: Vi har testet badehusenes kaffeperle

Cheesecaken var sååå cremet, lækker og frisk. Smagen var topklasse, og så blev den serveret i det fineste syltetøjsglas.

Det kan helt klart anbefales at takke ja til at få rabarberkompot ovenpå sin cheesecake. Den giver det nemlig det friske twist, og så er det lidt hyggeligt at vide, at rabarberen er hjemmedyrket.

Der var godt gang i biksen, og siddepladserne er begrænsede. Men så er det et held, at beliggenheden er så fantastisk, at det ikke er noget tab at være nødt til at købe de gode sager med “to go”.

Oskaffe holder åbent torsdag den 13. juli til og med søndag den 16. juli fra kl. 12-17.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien