Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Er den 57 kr. værd?: Vi har testet La Cabras nye tærte

Af Jonathan Sten Drivsholm

Der er ingen grund til at gå rundt og være brødflov i Aarhus.

Vi er nemlig heldige at have bagerier i verdensklasse, der opfinder den ene mundvandsfremkaldende kage efter den anden.

Her på redaktionen følger vi byens bagerier tæt for at se deres nyeste påfund.

Derfor var betænkningstiden kort, da La Cabra for nylig præsenterede sin nye rugtærte på Instagram.

Tærten er yderst fotogen med sin perfekte glinsende overflade, og det kunne vi slet, slet ikke modstå.

Så vi lagde straks vejen forbi bageriet i Borggade for at bestille to af slagsen.

Er den 57 kr. værd?: Vi har testet La Cabras nye tærte

Selv beskriver La Cabra tærten som rig og delikat med fyld af hasselnød og praline. På toppen er der panna cotta og mousse.

Hvad: La Cabras nye rugtærte
Hvor: Borggade 4F i Aarhus C
Hvor meget: 57 kroner pr. stk.

Der er slet ingen tvivl om, at tærten emmer af kvalitet, og vi forventede heller ikke andet med tanke på, hvem der står bag.

Den glinsende top er let syrlig, luftig og samtidig cremet, og den fremstår elegant i kontrast til bunden – som faktisk bliver en anelse for grov til vores smag.

Vi var selvfølgelig advaret, nu der er tale om en ‘rugtærte’, men det bliver simpelthen for bastant til vores smag.

Er den 57 kr. værd?: Vi har testet La Cabras nye tærte

Både mousse og det flydende fyld af hasselnød og praline trækker bestemt op, så det er efter vores mening lidt ærgerligt, at rugtærtebunden dominerer det samlede indtryk.

Ingen tvivl om, at La Cabras nye tærte lang henad vejen er en luksuriøs oplevelse, men den formår hverken helt at leve op til prisen eller vores høje forventninger. Desværre!

Med til historien hører, at det er en ret så lille tærte, man får for sine 57 kroner.

Men lader du dig ikke skræmme af en bastant bund eller et prisskilt på 57 kroner, og er du i øvrigt helt vild med tærte, så skal La Cabras nyeste værk selvfølgelig prøves.

Du kan købe rugtærten hos bageriet på Borggade 4F alle ugens dage.

Del artikel

Andre læser også