Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kødfri zone: Vi har testet 6 madboder på NorthSide

Af Redaktionen

NorthSide 2023 er i fuld gang, og mens festivalfolket indfandt sig i Eskelunden på åbningsdagen, satte vi os selv på en hård opgave.

Hele seks nøje udvalgte madboder stod for skud i vores jagt på årets bedste madoplevelse á la NS.

Igen i år er festivalen helt og aldeles kødfri, men det har bestemt ikke spændt ben for variationen i udvalget, må vi bare konstatere.

Vi vil endda gå så langt som at vove at påstå, at NorthSide byder på noget for enhver for smag – også de mest hårdnakkede kødspisere.

Men hvor på pladsen skal man gå hen for at få festivalmad i topklasse?

Læs vores bedømmelser herunder og lad dig inspirere:

Kødfri zone: Vi har testet 6 madboder på NorthSide

Nordic Burrito

Er du i humør til mexicansk, kan du søge mod NOVA-teltet, for i denne ende af Eskelunden ligger Nordic Burrito. Her er der ikke så mange dikkedarer; som navnet indikerer, står der burritos på menuen og tre af slagsen, der bl.a. adskiller sig fra hinanden på styrke.

Du vælger mellem en Mild Fiesta, den lidt stærkere Mexican Garden, og er du rigtig hardcore, går du med Inferno Wrap, der på skiltet har tre chilier ud af tre mulige.

Vi gik med den midterste, men fortrød nok anelse, at vi var gået gik all-in. For nok gav Mexican Garden en varm mundfølelse, men der måtte altså gerne have været lidt mere smæk for skillingen.

Ser man bort fra styrkeniveauet, skal Nordic Burrito have ros for de øvrige ingredienser. Tomatsalsaen var frisk og lækker, det samme var det marinerede spidskål og det friske, syrlige kick af lime. Og så var den krydrede chili sin carne dejligt afstemt med de andre komponenter.

Kødfri zone: Vi har testet 6 madboder på NorthSide

Kikærterne var dog lidt for sprøde til vores smag, men vi gik trods alt fra stedet med samtlige tænder i god behold, og burritoen efterlod os mætte på en behagelig måde. Vi kvitterer derfor med fire små stjerner.

Kødfri zone: Vi har testet 6 madboder på NorthSide

Pizza Boys

De lokale pizzapushere er altid garant for en god pizzabund, og det samme kan i nogen grad siges om deres madbod ved ECHO på NorthSide.

Her vælger man mellem en klassisk ‘Margherita’ og en ‘Kartoffel og Zucchini’-pizza, og vi gik med sidstnævnte.

Til prisen, der lød på 125 kroner, var forventningerne høje. Desværre indfriede Pizza Boys dem ikke til fulde.

For nok var bunden velbagt i bodens italienske stenovn, men den var alligevel ikke helt så luftig, som drengenes pizzaer normalt er.

Fyldet på den hvide pizza i form af de skiver af kartoffel og zucchini, der lå over rigelige mængder italiensk ost, var til den bløde side og blev ikke hjulpet på vej af de altoverskyggende stykker salt, der var strøet på pizzaen.

Det blev simpelthen for salt, og vi ærgrede os samtidig over fraværet af friskkværnet peber.

Kødfri zone: Vi har testet 6 madboder på NorthSide

Til så høj en pris rækker oplevelsen lige akkurat ikke til en middelkarakter.

Kødfri zone: Vi har testet 6 madboder på NorthSide

Mikuna Burger

Hos Mikuna Burger tæt på Astra-scenen får du greasy burger for alle pengene. 

Mikuna Burger skriver selv, at de har brugt 10 år på at udvikle den perfekte, snaskede og sprøde burger – og det er de kommet ret godt i mål med, hvis du spørger os.

Burgeren til 85 kroner indeholder crispy onion rings, som virkelig skal have point for sit lækre sprøde friturelag. Derudover var der hjemmelavede pickles, chili marmelade, aioli og chick’n i burgeren.

Der var på ingen måde sparet på dressingerne, og det resulterede desværre lidt i, at alle smagene flød en smule sammen, hvilket var ærgerligt. 

Vi savnede også lidt en grillet smag, som bøffen normalt leverer til en burger.

Til gengæld var der stor begejstring for ”kyllingen”, som smagte af noget, der ligner kylling og bollen, som hverken var for tør eller fedtet, men helt perfekt med ristet sesam på toppen. 

Kødfri zone: Vi har testet 6 madboder på NorthSide

En jævn og god festivalburger, som fortjener tre store stjerner.

Kødfri zone: Vi har testet 6 madboder på NorthSide

Spiselauget Shawarma

Ingen festival uden shawarma. Sådan er det bare.

Hos Spiselauget Shawarma, som holder til ved Echo-scenen, får du en shawarma, som smager fuldstændig som en shawarma med rigtig kebab i. 

Teksturen i det plantebaserede ”kebab” er én til én som den ægte vare – og vidste man ikke bedre, ville man højst sandsynligt ikke bemærke fraværet af kød.

Den sprøde kål og løgene gav et godt bid, og så er det altså også en praktisk festivalspise, som ikke sviner helt vildt, når man er sulten og samtidig gerne vil stå til en koncert.

Vi vil dog lige komme med en lille advarsel.

For har du i sinde at kysse med nogen på NorthSide skal du lige være opmærksom på den store mængde hvidløgsdressing, som shawarmaen fra Spiselauget indeholder.

Kødfri zone: Vi har testet 6 madboder på NorthSide

Vi er ikke helt oppe og ramme en 5’er – men vi er tæt på, og vi kvitterer med 4 stjerner.

Kødfri zone: Vi har testet 6 madboder på NorthSide

Charm – Thai Food

Madboden Charm ligger lige ved siden af SideShow og tilbyder virkelig lækkert thai food fra bunden.

Menuen byder på to retter: Panang karry med cashewnødder, grøntsager og ris samt en ret med stegte nudler, edamamebønner og grøntsager.

Hvis man er til thai-mad, vil man med garanti blive ligeså begejstret for stedets panang karry, som vi blev.

Retten, som koster 79 kroner, smagte en smule sødt og salt på samme tid – ligesom den skal – og cashewnødderne gav et godt bid.

Det havde dog ikke gjort noget, hvis der havde været flere grøntsager i, men ellers var det en virkelig god spiseoplevelse.

Om det var os, der var lidt for rundhåndede med cayennepeberen efter et par fadøl, eller om retten var meget stærk i sig selv er lidt i det uvisse – men der var i hvertfald smæk på den stærke smag, da vi besøgte Charm.

Vi vil derfor anbefale dig at have en fadøl ved hånden, hvis du bestiller denne ret.

Som en lille ekstra treat bestilte vi også rejechips med chilimayo til 39 kroner. De ekstremt sprøde chips er lavet af hokaidogræskar og dyppet i chilimayo smagte de af en portion mere.

Kødfri zone: Vi har testet 6 madboder på NorthSide

De gør også, at vi kommer op på fire stjerner til Charm.

Kødfri zone: Vi har testet 6 madboder på NorthSide

Restaurant Nögen

Som noget nyt i Eskelunden er lokale Nögen nu at finde på festivalpladsen. På papiret et genialt match for restaurantens bæredygtige tilgang passer som fod i hose med NorthSide’s værdier.

Madboden byder på to muligheder i form af en Hel og en Halv Nögen, der består af henholdsvis fem og tre små retter. Vi skulle selvfølgelig smage det hele, så vi bestilte en hel håndfuld, og det viste sig at være en god idé.

For der var noget forfriskende over at smage fem forskellige retter, der skiller sig ud fra mængden på en festival, hvor det fedtede fastfood er i overtal.

Alle komponenter på platten var tydeligvis nænsomt tilberedt, hvilket afspejlede sig i smagene. Især kartoffelkroketten var en crunchy, men samtidig dejligt svampet overraskelse med en perfekt urtedip som tilbehør.

Nögens slider med rødbedebøf gik også rent ind med sit kødfulde udtryk, mens den sydamerikanske coleslaw havde både masser af friskhed og spice.

Kødfri zone: Vi har testet 6 madboder på NorthSide

Netop spice og chili savnede vi til gengæld lidt af i plattens chili sin carne, men det er en mindre detalje, der ikke skal frarøve Nögen fem velfortjente stjerner.

Del artikel

Andre læser også