Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Omskifteligt sommervejr: Vi kan ramme 30 grader i løbet af ugen

Af Emil Kjær Jørgensen

Den sidste uge af skolernes sommerferie bliver en gang blandede bolcher med et miks af sol, regn, byger og skyer.

Det skriver DMI.

Ser man på resten af ugen afspejler mandagens vejr resten af ugens vejr, da flere fronter passerer landet vestfra.

Vi får omskifteligt vejr med en skønsom blanding af sol, skyer, regn og byger. Til tider bliver det også ret blæsende, og de dage vil det ikke føles så sommerligt.

Men bare vent.

Et pust af varme

“Onsdag og torsdag er der mulighed for et pust af varme,” siger meteorolog Mette Wagner ifølge RItzau.

Begge dage begynder med en smule regn, men efterhånden trænger solen sig på. Onsdag forventer DMI mellem 22 og 28 grader, og de sydøstlige egne står til at få det varmest.

Torsdag kan det blive endnu varmere med mulighed for 30 grader – og igen er det i de sydøstlige dele af landet, at DMI forventer de højeste temperaturer. Resten af landet forventes dog også at få højere temperaturer og en del sol.

Stor usikkerhed – og køligt igen fra fredag

DMI understreger, at der er en vis usikkerhed om, hvordan vejret arter sig de to dage.

“Natten til fredag vil en koldfront køle luften ned, og det giver også en forholdsvis kølig fredag, hvor dagtemperaturerne ikke når højere op end 21 grader.

Del artikel

Andre læser også