Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

En bid af Italien: Nyt pizzeria byder på autentiske pizzaer

Af Freja Dumont

Du behøver ikke rejse helt til Italien for at få en ægte italiensk pizza.

Faktisk kan du blot sætte kursen mod M.P Bruunsgade på Frederiksbjerg for at få italienske fornemmelser.

Her er det lille pizzeria Via Vai nemlig netop åbnet – og det er til at smage, at det er en indfødt italiener, der bager og laver pizzaerne på baggrund af stolte, italienske traditioner.

Hos Via Vai, som betyder “kommer og går” på italiensk, kommer kvalitet før kvantitet. Derfor finder du også kun 10 pizzaer på menukortet.

En bid af Italien: Nyt pizzeria byder på autentiske pizzaer

Autentisk smagsoplevelse

Vi lagde vejen forbi det nye pizzeria på M.P Bruunsgade for at se, om de kunne leve op til deres løfte om autentiske italienske pizzaer.

Og uden at afsløre for meget, så får du altså her en pizza, som kvalitetsmæssigt godt kan måle sig med byens bedre pizzerier som eksempelvis Chellos, Piccolina og Il Locale.

Menukortet byder på alt fra en ’Nduja’ med stærk italiensk salami til ’Crudo’ med prosciutto.

Vi blev anbefalet at prøve stedets pizza med hvid bund, mozzarella ost, marinerede kartofler med rosmarin og timian toppet med hjemmelavet pesto og friske cherrytomater.

Først og fremmest er der point for den hjemmelavede pesto, hvor smagen af friske basilikumblade og parmesan virkelig var fremtrædende.

Kartoflerne var perfekt tyndt slicede og marineringen gjorde, at der var god smag også her.

De friske cherrytomater var lige prikken over i’et, og vi kan virkelig – som i virkelig – godt anbefale denne pizza.

En bid af Italien: Nyt pizzeria byder på autentiske pizzaer

Bunden er lavet på en dej, der har hvilet i mindst 48 timer, og som stort set ikke indeholder gær eller olie. Det gav en pizzabund, som ikke dryppede af fedt, men som tværtimod var sprød, let og lækker.

I februar kan du også smage pizzeriaets helt specielle Pizza Carbonara. Den er lavet på en hvid bund, med Mozzarella, pasteuriserede æggeblommer, parmesan og guanciale (italiensk bacon).

Vi kan med andre ord klart anbefale dig at lægge vejen forbi Via Vai, næste gang du er i humør til den italienske nationalspise!

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.