Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vidner efterlyses: Bilister søges i drabssag fra Viby

Af Freja Dumont
Foto: presse-fotos.dk
Foto: presse-fotos.dk

Østjyllands Politi efterlyser nu førerne eller passagerne i fem konkrete biler, som ses på videoovervågningen natten til den 8. marts i det kryds i Viby, hvor en 21-årig mand blev skuddræbt.

Et drab, som efter al sandsynlighed skete, fordi den 21-årige var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Alt i politiets efterforskning peger på, at han var et tilfældigt offer.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

”Vores konklusion er, at den 21-årige var en sagesløs ung mand, som absolut ingen forbindelse har haft til det kriminelle miljø eller bandemiljøet.

Han var alene i sin bil og på vej hjem, da han af ukendte årsager blev ramt af skud og på tragisk vis afgik ved døden, ” siger politiinspektør Brian Voss Olsen.

Siden den 21-årige blev fundet dræbt i sin bil har Østjyllands Politi efterforsket sagen intensivt og har blandt andet kigget mange timers overvågning igennem.

Det er på den baggrund, at politiet nu går ud og efterlyser personerne i fem biler, der ses køre i krydset Ringvej Syd/Søndervangs Allé i Viby. Bilerne har alle passeret stedet i tiden kort efter kl. 00.50 natten til den tirsdag d. 8. marts.

Efterlysning af vidner i  krydset Ringvej Syd/Søndervangs Allé:

– Omkring kl. 00.53 kører en lille hvid bil af ukendt mærke ad Søndervangs Allé i nordlig retning. Bilen kører ligeud i krydset Søndervangs Alle/ Ringvej Syd og fortsætter ad Søndervangs Alle. (Rød pil på kortet herunder)

– Ca. samme tid kører en lille grå bil (muligvis Kia Picanto eller Fiat Panda) med tågelygterne tændt ad Søndervangs Allé i nordlig retning og svinger i krydset Søndervangs Alle/Ringvej syd til venstre ad Ringvej Syd. (Blå pil kortet herunder)

– Ca. samme tid kører et køretøj af ukendt størrelse og farve med høj hastighed ad Ringvej syd i østlig retning og igennem krydset Søndervangs Alle/Ringvej Syd. (Sort pil på kortet herunder)

– Kort før kl. 00.54 kører et køretøj af ukendt størrelse og farve ad Ringvej Syd og svinger til venstre i krydset Søndervangs Alle/Ringvej Syd, hvor den er ved at kollidere med det køretøj politiet har fremsat billeder af i pressen. (Grøn pil på kortet herunder)

– Ca. samme tid kører et køretøj af ukendt størrelse og farve ad Søndervangs Allé i nordlig retning og svinger i krydset Søndervangs Alle/Ringvej syd til venstre ad Ringvej Syd. (Blå pil på kortet herunder)

 

Vidner efterlyses: Bilister søges i drabssag fra Viby
Kort over bilisternes færden

Ring 114 hvis du har oplysninger

Befandt du dig i en af bilerne, så ring til Østjyllands Politi på tlf. 114.

”Vi vurderer, at personerne i de fem konkrete biler potentielt kan være vigtige vidner, og derfor vil vi meget gerne i kontakt dem. Samtidigt vil jeg gerne sende en stor tak til de mange borgere, der allerede har henvendt sig med tips, observationer og videoovervågning. Det har været en stor hjælp, ” siger Brian Voss Olsen.

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.