Find andre veje: Vigtig trafikåre lukker i 10 dage
Tager din vanlige rute dig forbi Søren Frichs Vej, skal du i de kommende dage se dig om efter alternative veje.
Her skal der nemlig lægges nye rør under vejen, og derfor omlægges trafikken i 10 dage.
Sådan lyder det fra Aarhus Vand.
Årsagen er, at man er i gang med at klimatilpasse Åbyhøj til de stigende regnmængder.
“I den forbindelse etablerer Aarsleff nye rørføringer for Aarhus Vand ved krydset Søren Frichs Vej/Henrik Hertz Vej og krydset Søren Frichs Vej/Kresten Kolds Vej fra d. 5. juli kl. 18, til d. 14. juli.
Søren Frichs Vej spærres derfor ved Henrik Hertz Vej og Kresten Kolds Vej i perioden, og det betyder, at bilister skal vælge andre veje for at komme fra Viby Ringvej til Vestre Ringgade og omvendt,” skriver Aarhus Vand på Facebook.
I perioden kan bilister i stedet køre ad fx Silkeborgvej eller Åhavevej.
Find mere info på Aarhus Vands hjemmeside