Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Folk strømmer til: Nu deler badeklub en klar opfordring

den-permanente-is-sne-jomsborg
Foto: Vikingeklubben Jomsborg

Det er et vildt syn, der venter for enden af Salonvejen.

Den iskolde østenvind har forvandlet Den Permanente til et ispalads omgivet af sneklædte vande, og det får folk til at strømme til stedet for tiden.

Med vinterferiens komme er folkemængderne ikke blevet mindre.

Flere forsøger at komme ind i området, der er forbeholdt medlemmer af Vikingeklubben Jomsborg – det får nu vinterbadeklubben til at komme med en klar opfordring.

“Luk kun medlemmer ind!” lyder det i klare vendinger på Facebook.

Fotoforbud er tilbage

I vinterbadeklubben oplever man, at folk forsøger at snige sig med medlemmerne ind i det lukkede område.

“Der er folkevandring til Den Permanente for tiden. Hele byen vil gerne se de overisede bygninger.

Det må de selvfølgelig gerne, men kun udenfor eller på Nordbadet. Og desværre oplever vi en del, som lige smutter med medlemmer ind på vores område.

Så når du kommer og går, må du gerne være ekstra opmærksom på ikke at lukke nogen ind, som ikke er medlem. Alle skal bippe deres nøgle ved indgang,” fastslår Vikingeklubben Jomsborg.

Vejret fik badeklubben til at lukke Herrebadet og ophæve fotoforbuddet midlertidigt.

Nu hvor badeområdet igen er åbent for medlemmer, er forbuddet også trådt i kraft igen.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.