Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild mulighed: Skrab verdens største skrabelod med en bil

Af Freja Dumont
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil

Har du plads i kalenderen den 7. maj? Vil du have muligheden for at vinde et flot beløb og samtidig få en vild oplevelse? Og har du mod på at suse rundt i en Tesla med en professionel stuntkører bag rattet?

Hvis du kan svare ’ja’ til ovenstående spørgsmål, så burde du overveje at tilmelde dig det, der næsten må betegnes som Danmarks bedste og sjoveste mulighed lige nu:

Danske Spil eftersøger en helt almindelig dansker, som vil være med til at skrabe verdens største skrabelod – med en bil.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Beløbet for ulejligheden afhænger af deltagerens eget held, men det bliver enten 5.000, 10.000 eller 50.000 kroner, alt efter, hvad der gemmer sig bag kæmpe-skrabeloddets felter.

Skrabes med en Tesla

Skrabeloddet er så stort, at det ikke kan skrabes med en mønt: Det skal derimod skrabes med en til lejligheden voldsom Tesla, som i fuld fart ”drifter” rundt på loddet.

For at sikre, at felterne bliver skrabet helt rene, vil Teslaen i dagens anledning have aktiveret det avancerede træksystem, Track Mode, som er udviklet til banekørsel, og som får bilen til at drifte.

Track Mode er standard i modellen, men det er nok de færreste Tesla-ejere, der rent faktisk har prøvet det. Og for at sikre lidt ekstra fart, vil der være en professionel stuntkører bag rattet, som giver bilen gas.

Den heldige dansker, som Danske Spil udtrækker til køreturen, skal ikke gøre meget andet end at sidde i passagersædet og krydse fingre for en stor gevinst.

Og huske at spænde sikkerhedsselen. Hvis modet alligevel skulle svigte, står det vinderen frit for i stedet at sætte sig på tilskuerpladserne, når bilen skraber loddet.

Om konkurrencen:

Deltagere skal være minimum 25 år og bo i Danmark, og kunne sætte dagen af til at skrabe loddet den 7. maj i Værløse i Nordsjælland.

Vinderen skal på forhånd udvælge et af tre skrabelodder, som Danske Spil får specialfremstillet til lejligheden. De indeholder hver en gevinst på henholdsvis 5.000, 10.000 og 50.000 kroner – skattefrit.

”Det her bliver en unik og spændende oplevelse for en heldig dansker. Quicks skrabelodder har i mange år været folkeeje, og på samme måde er Tesla efterhånden så almindelig, at den nærmest er blevet den nye folkevogn.

Men nu ryster vi rigtigt op i begge dele: Vi har for en enkelt dag givet en stuntkører lov til at aktivere et af Teslaens mere særlige systemer, så den kan skride vildt rundt og skrabe felterne fri på verdens største skrabelod.

Det lyder skørt, men herinde hos Danske Spil glæder vi os til oplevelsen, og vi håber, at danskerne vil lege med,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør hos Danske Lotteri Spil i pressemeddelelsen. Hun står bag alle Quicks skrabelodder – lige fra de allermindste til verdens største af slagsen.

Det gigantiske lod måler 9×11 meter, og er dermed lidt mindre end en badmintonbane. Et almindeligt skrabelod fra Danske Spil, som fx Bogstavjagt, måler til sammenligning 19x 11 cm.

Fristen for deltagelse lodtrækningen er 24. april – og du kan sem hvordan man deltager i konkurrencen her.

Del artikel

Andre læser også