Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild Smag Festival

Af anders@sommersangdigital.dk

Vild Smag Festival er en mini-festival, der sætter vilde råvarer og vild mad på dagsordenen og inspirerer alle til at komme ud i naturen. I foråret spirer de spiselige grønne urter overalt, og Aarhus Bugten er et helt tag-selv-bord af delikatesser med alt fra tang til skaldyr og fisk.

 

Vilde oplevelser fra den 28.-30. april
Gennem hele weekenden kan du tage med på natur- og sanketure og deltage i aktiviteter og workshops, der sætter fokus på de vilde råvarer, der er i naturen i og omkring Aarhus.

 

Vild hyggelig fredag ved Den Grønne Ambassade d. 28. april kl. 14-18
Vi skyder festivalen i gang med en hyggelig fredag ved Den Grønne Ambassade, der ligger ved Bispetorvet. Sammen med Smag a la Gellerup kan du lave din egen somaliske sambosa med vilde urter fra den aarhusianske natur. Du kan også smage Njord Gins drink lavet på en shrub af blandt andet døvnælde, skovmærke og skvalderkål eller en alkoholfri myre-mojito fra Karpenhøj Naturcenter. Desuden kommer Mobiliotektet kørende med deres bog-tuktuk fyldt op med inspirerende læsestof om at samle og lave mad med vilde råvarer.

 

Vild Smag markedsplads på Bispetorvet lørdag d. 29. april kl. 10-16
Kig forbi den levende markedsplads på Bispetorvet, hvor du kan lade dig inspirere, søge viden, være med til at tilberede og smage på mad med vilde råvarer. Der er madboder, workshops, infostande, smagsprøver og også et par muligheder for at købe lækre delikatesser med hjem.

Vild Smag Festival - Aarhus Update

Vild fællesspisning på Bispetorvet lørdag d. 29. april kl. 17-19
Vild fællesspisning med vild velkomstdrink og fire lækre retter baseret på naturens egne råvarer. Nyd maden og det hyggelige fællesskab midt i Aarhus. Arrangementet bliver til i samarbejde med Fællesspisning Aarhus, som Frederiksgade 42 står bag.

 

Vild Viden i Dome of Visions lørdag d. 29. april 
Inspirerende oplæg og faglig debat om vild mad, forurening i byen og bynatur. Det er helt op til dig, om du kigger forbi til et enkelt oplæg – eller bliver hængende og tager hele pakken med.

 

Vild mad på restauranter gennem hele foråret
Både før, under og efter selve festivalweekenden kan du smage vild mad på Substans, Hærværk, Frederiksgade 42, Langhoff & Juul og ARoS Food Hall. I forbindelse med festivalen udgiver vi et hæfte med restauranternes opskrifter og gode fifs til, hvordan du høster og bruger de vilde råvarer – og hvor i Aarhus, du finder dem.

Vild Smag Festival - Aarhus Update

Få et overblik over alle festivalens aktiviteter, ture og arrangementer her

Følg med på Facebook, så bliver du løbende opdateret om programmet

 

Vild Smag Festival er en del af Smag på Aarhus og arrangeres af Aarhus Kommune og Byhøst og i samarbejde med en række lokale aktører, der bidrager med aktiviteter til programmet.
Smag på Aarhus er støttet af Nordea-fonden.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien