Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vild udstilling: Sådan indvier ARoS deres nye store udvidelse

ARoS-construction-site-2024.-Photo_-Aarhus-Kommune-1024x682
Foto: Aarhus Kommune

ARoS’ hidtil mest ambitiøse udstillingsprogram er planlagt til at akkompagnere den længe ventede åbning af The Dome, a Skyspace by James Turrell. 

Det byder på banebrydende kunstneriske oplevelser med innovation, diversitet og publikum i fokus. Det skriver kunstmuseet i en pressemeddelelse.

Nyt underjordisk galleri

I 2025 bygges der videre på ARoS’ innovative sammenstilling af kunst og arkitektur.

Musseet udvides med et nyt, underjordisk galleri dedikeret til installationskunst og med den enestående installation The Dome, a Skyspace by James Turrell.

Udstillingsprogrammet 2025 byder på en palette af forskellige kunstneriske stemmer, som er samlet til at byde varmt velkommen til ARoS 2.0.

Det omfatter soloudstillinger af førende internationale kunstnere som Barbara Kruger, Isaac Julien og Anna Boghiguian. Den første museumsudstilling i Norden af den sydafrikanske kunstner Igshaan Adams, den første soloudstilling på et museum af danske Alexander Tovborg samt en stor gruppeudstilling med værker af modernistiske malere som Picasso, Miró og Léger.

Den fremadstormende britiske kunstner Jenkin van Zyl vil åbne ARoS’ nye underjordiske galleri side om side med åbningen af det nye, enestående værk i ARoS’ samling: The Dome, a Skyspace by James Turrell. 

“2025 markerer et afgørende kapitel i ARoS’ 166-årige historie. Museet gennemgår i øjeblikket en transformation i en størrelse, der kun finder sted én gang per generation.

Vi åbner næste år et museum i verdensklasse; et af verdens mest innovative kunstmuseer,” siger museumsdirektør Rebecca Matthews og tilføjer:

“2025 kommer til at handle om at omfavne og byde velkommen. I en verden der virker mere splittet, mindre tolerant, åbner vi et nyt ARoS med to meget forskellige kunstnere – James Turrell og Jenkin van Zyl – som begge er sublime til det, de gør, og som begge inviterer os indenfor i deres helt særlige verdener.”

Læs mere om hver udstilling her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.