Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bøger til 2 kroner: Kom til helt ekstraordinært bogudsalg i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Unsplash
Arkivfoto: Unsplash

Er du bogelsker med stort B?

Så skal du uden tvivl slå vejen forbi Aarhus Universitetsforlag, når de i morgen holder ekstraordinært lagersalg med vilde rabatter på deres bøger.

Det er kun få måneder siden, forlaget senest invitererede til bogudsalg, men der er stadig alt for mange bøger på hylderne.

Så hvis du ikke nåede forbi sidst, får du nu chancen igen.

Køb en bog for 2 kroner

Lagersalget finder sted tirsdag 4. juni kl. 13:00-18:00 på Finlandsgade 27B i Aarhus N.

“Køb dig fattig i bøger og rig på viden en allersidste gang, inden vores lager skal flyttes. De billigste bøger er sat helt ned til 2 kr.! Vi sælger gamle såvel som helt nye udgivelser,” lyder det fra Aarhus Universitetsforlag.

Og ikke nok med, at du kan købe både nye og gamle bøger til ultralave priser – forlaget giver også en gratis øl eller sodavand til dem, der kigger forbi.

Skal du have en bog eller to med hjem, kan du betale med både kontanter, kort og MobilePay.

Hvad: Ekstraordinært bogudsalg
Hvor: Finlandsgade 27B i Aarhus N
Hvornår: Tirsdag 4. juni kl. 13-18

Læs mere om bogudsalget lige her

Del artikel

Andre læser også