Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Himmelske stykker: Aarhus-sted laver vilde sushi-crêpes

Af Freja Dumont

Japanerne står bag mange innovative og geniale opfindelser; lige fra kopnudler og emojis til karaoke – og selvfølgelig sushi!

Udover at sushi er en lækker spise, er det også en yderst dekorativ ret, som pynter pænt på spisebordet.

Og som det kloge folkefærd japanerne er, har de kombineret sushiens flotte udseende med en af vores yndlings desserter – nemlig crêpes.

Og med det bedste fra begge verdener blev sushi-crêpes skabt.

Himmelske stykker: Aarhus-sted laver vilde sushi-crêpes

 

En af hver – tak!

Hos det japanske dessertsted Taiyaki med to steder i Aarhus har de taget sushi-crêpes til sig – og det betyder, at du kan få de rullede, appetitlige og mundrette pandekagebidder med forskelligt fyld i.

På menuen finder du 15 forskellige varianter af de små hapsere, så du selv kan mikse dine favoritter.

Du kan for eksempel få klassikere som ’Granny’s Favorite’ med syltetøj eller ’Classic Fresh’ med nutella og  jordbær – toppet med toblerone (psst.. den kan virkelig anbefales!)

Er du ude i lidt mere eksotiske smagsvarianter, kan du også prøve ’Matcha Dream’ med matchacreme, kiwistykker og med pistacienødder på toppen.

1 stykke koster 7 kr.

Må det godt være lidt ekstra , så skal du vælge ’Honey Injection’ med honningcreme, mangostykker toppet med toffifee – her er altså tale om en virkelig lækker kombi, hvis du spørger os!

Du kan få én bid for 7 kr., 15 styk for 69 kr. – og vil du gerne prøvesmage én af hver, kan du få 30 stk. for 129 kr.

Du skal næsten også prøve Taiyakis hjemmelavede saltkaramel- eller nutellasauce til din sushiboks – det er lige prikken over i’et, hvis du skal forkæles med den smukke og velsmagende dessert.

Taiyaki
Ryesgade 35 eller Irma Pedersens Gade 27 på Aarhus Ø

Del artikel

Andre læser også