Vildeste vafler: Populær vaffel-biks åbner i Aarhus
I weekenden afslørede byens nye madmekka ‘Markedshallen’, at de åbner den 6. februar i Nicolinehus.
Nu kan Vorfor Vaffel, som er kendt fra Storms Pakhus i Odense, tilføjes til listen over lækre spisesteder, som får adresse i Markedshallen på Aarhus Ø.
VorforVaffel laver både søde og salte sprøde vafler med alle de toppings, du overhovedet kan forestille dig – lige fra Nutella til Soft Ice.
En af de mest populære vafler er den med stedets hjemmelavede brunsvigersovs – hvilket giver god mening med tanke på, at Vorfor Vaffel stammer fra Fyn.
Udover den nye vaffel-biks kan vi også se frem til at besøge spændende spisesteder som Faour, Zócalo, Yi East, Burger Anachy og Samsø Madsnedkeri i Markedshallen.
Vi ses i næste uge på Aarhus Ø!