Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vildt: Verdensstjerne bliver medejer af Aarhus-firma

Af Jonathan Sten Drivsholm
Dani Alves. PR-foto
Dani Alves. PR-foto

Det aarhusianske sportsbrand Liiteguard har fået en vaskeægte verdensstjerne med på holdet.

Ingen ringere end Dani Alves – verdens mest vindende fodboldspiller – har købt sig ind i virksomheden, efter han har prøvet deres produkter.

LinkedIn skriver medstifter og direktør i Liiteguard, Christopher Geertsen, at han har glædet sig som et lille barn til at fortælle “noget, som på papiret burde være umuligt”.

Fakta om Dani Alves:

  • Spiller i dag for mexicanske Club Universidad Nacional
  • Har tidligere spillet for bl.a. Barcelona, Juventus og Paris Saint-Germain
  • Er verdens mest vindende fodboldspiller med i alt 43 trofæer
  • Har bl.a. vundet Champions League, La Liga, Serie A og Ligue 1
  • Har spillet over 100 kampe for det brasilianske landshold
  • Har været professionel fodboldspiller siden debuten i 2001

For hvordan får en verdensstjerne som Dani Alves dog øjnene op for en lille aarhusiansk virksomhed?

“Det korte svar er, at jeg i 9 måneder tog turen frem og tilbage til Barcelona nogle gange for at være sammen med Dani på et personligt plan og for at sikre mig, at Dani Alves var den rigtige for Liiteguard og ikke kun omvendt,” lyder det fra Christopher Geertsen, der fortsætter:

“Jeg blev hver gang bekræftet i, at vi ikke kun fik en superstjerne ind i Liiteguard, vi ville også få en person ind som levede op til vores DNA, som er performance, innovation og ansvarlighed, men vigtigst af alt som ville bidrage til at blive ”even fucking better” – for vi er på en rejse uden endestation!”

Gjorde en kæmpe forskel

Første gang, Dani Alves fik øjnene op for Liiteguard, var i omklædningsrummet, da han spillede for Paris Saint-Germain.

Her oplevede den nu 39-årige brasilianer, at det danske sportsbrands PRO-TECH-strømpe gjorde en markant forskel, og siden blev også Liiteguards indertights en del af garderoben hos fodboldsstjernen, der på det tidspunkt døjede med skader.

Vildt: Verdensstjerne bliver medejer af Aarhus-firma
PR-foto

Men det var altså først senere, da Alves var skiftet tilbage til Barcelona, at han tog kontakten til drengene fra Liiteguard.

“De blev en del af min familie, fordi de viste mig, hvad deres produkter kan gøre for mine præstationer.

Jeg vil være en del af Liiteguard, fordi jeg med stolthed i stemmen kan sige, at vi vil give flere folk derude mulighed for at jagte deres drømme,” lyder det fra Dani Alves på Liiteguards hjemmeside.

Du kan læse hele historien om, hvordan det lykkedes sportsbrandet, der har hjemme i Åbyhøj, at få Dani Alves med ombord lige her

Del artikel

Andre læser også