Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En episk duo: Vinbar holder helt særligt champagne og østers-event

Af Ane Johanne Damgaard

Så starter festen!

Mange forbinder nok champagne og østers med vinterbadning på nytårsaftensdag, uge 29 midt i en solstråle i Skagen eller bare en god omgang selvforkælelse.

Det er næsten en videnskab, hvorfor lige champagne og østers smager SÅ godt sammen… Og man må også sige, at lige østersdelen i den grad deler vandene.

Men for de, der har fået smag for den episke duo, er der i dag lørdag d. 8/7 lagt i kakkelovnen til en dag, hvor niveauet af forkælelse er skruet op på max hos Sjovinisten ved åen i Aarhus.

Østers til 25 kroner

Dagen vil være dedikeret til at fejre den legendariske kombination af østers og champagne.

Menuen på dagen er ganske unik, og der vil være et udvalg af eksklusive flasker.

Alle gæster kan nyde tre østers til 25 kroner lige fra vinbaren åbner kl. 12 og helt til kl 19.

En episk duo: Vinbar holder helt særligt champagne og østers-event
Foto: Sjovinisten

Derudover vil I få besøg af Jesper fra Grower Champagne, der vil præsentere en række Magnumflasker fra Nicolas Maillart – et navn, der er forbundet med kvalitet og eksklusivitet.

Man har fået øjnene op for dem på landets Michelin-restauranter, hvor du flere steder kan finde champagnerne.

Deler ekspertise og passion

Jesper fra Grower Champagne vil være til stede for at dele sin ekspertise og passion for champagne med gæsterne.

“Vi er begejstrede over at kunne præsentere denne unikke dag, hvor vi kombinerer østers og champagne for at skabe en mindeværdig oplevelse for vores gæster.

Vi er glade for, at Jesper fra Grower Champagne vil kigge forbi, og vi ser frem til at byde gæsterne velkommen til en dag fyldt med smagfulde overraskelser,” udtaler Mattias Pinna, som er en af indehaverne af Sjovinisten.

Vinbaren Sjovinisten er en eksklusiv vinbar beliggende ved åen i Aarhus.

Med fokus på kvalitetsvine og en unik oplevelse for gæsterne tilbyder Sjovinisten et bredt udvalg af vine fra hele verden.

Deres passion for vine og vinsmagning skinner igennem i deres menu, der konstant bliver udviklet for at tilfredsstille selv de mest kræsne vinelskere.

Hvad: Champagne og østers-event
Hvor: Sjovinisten, Skolegade 37
Hvornår: Lørdag d. 8. juli fra kl. 12-19

Del artikel

Andre læser også