Smag mere end 40 forskellige vine: Kendt vinbutik holder vinsmagning med tapas
I morgen kl. 18.00 bliver der igen tændt op i pejsen i det hyggelige smagelokale hos Vinspecialisten i Viby J.
Med både nye og gamle vinhuse, vil der være noget for enhver smag og selvfølgelig ekstremt favorable priser på alle vinene denne aften.
40 forskellige vine og lækker tapas
Der vil blive stillet mere end 40 forskellige vine frem, som bliver præsenteret løbende gennem aftenen.
Vinsmagningen kommer bl.a. til at byde på topvine fra Gérard Bertrand, Guerreri Villa Rizzardi, Morini, Alvaro Palacios, Graham’s Port Vine, Antinori og Villa Wolf.
Udover at blive forkælet med masser af god vin, byder aftenen også på lækkert tapas kreeret og anrettet af Ricewood.
Konceptet er “Walk’n’Talk”, og det vil derfor ikke være muligt at sidde ned til vinsmagningen.
Det koster 250 kroner at deltage i arrangementet, og bruger du koden ’migogaarhus’ får du 20% rabat på din billet.
Book din billet lige her og husk at medbringe et gyldigt Corona-pas.
Hvad: Vin og tapas hos Vinspecialisten, Rudolfgaardsvej 1a 8260 Viby J
Hvornår: Torsdag d. 3. juni kl. 18.00