Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vintervejr på vej:  Sne og frostgrader kan snart ramme Aarhus

1-35-1200x720-1-1024x614

Gråt i gråt så langt øjet rækker. Det har været realiteten længe, og nytårsaften bliver også en våd omgang med regn det meste af aftenen.

Men herefter ser det ud til, at vinteren gør sit indtog i Aarhus.

Ifølge de nyeste prognoser fra DMI kan store dele af Danmark, herunder Østjylland, nemlig forvente snefald i løbet af fredag den 3. januar.

Selvom der er usikkerhed omkring snemængderne, peger prognoserne på, at Aarhus og omegn kan opleve både snebyger og kulde de kommende dage.

Dermed er der gode chancer for et smukt, hvidt vinterlandskab.

Snebyger allerede fra 2. januar

Vagthavende meteorolog hos DMI, Martin Lindberg, fortæller, at kolde luftmasser fra nordvest vil sætte scenen for vintervejret allerede fra 2. januar.

“Natten til den 2. januar bevæger koldere luft sig ind over landet. Her kan enkelte snebyger give op til 2 cm sne,” forklarer Martin Lindberg.

Fredag den 3. januar ser dog ud til at blive den dag, hvor snevejret rammer bredest.

Ifølge prognoserne kan et lavtryk bringe udbredte snebyger, som lokalt kan give op til 5 cm sne i Østjylland.

“Fredag passerer et lavtryk med en del snebyger. Der er stadig stor usikkerhed omkring, hvor meget der vil falde – men kommer der sne, vil det højst sandsynligt blive liggende, da temperaturen holder sig tæt på frysepunktet,” siger meteorologen.

Hvis sneen falder fredag, er der altså gode chancer for, at det bliver liggende weekenden over.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.