Stor weekendguide: Her er 10 fede events i Aarhus
Sommeren står for døren, og det afspejles i vejret, der ser ud til at blive yderst sommerligt i weekenden.
Det gode vejr falder perfekt sammen med, at Aarhus fyldes med masser af udendørs arrangementer i de kommende dage.
I weekenden er der nemlig usædvanligt mange fede events på programmet i Smilets by.
Du kan bl.a. glæde dig til flere gadefester, gratis koncerter, Danmarks største børnefestival og meget mere. Vi har samlet alle de fedeste arrangementer i denne artikel.
Dyk ned i vores weekendguide herunder:
Fed Fredag og Lørdag
Når det kommer til dansk rock, er legenderne fra D-A-D et af de første navne, der falder de fleste ind.
Med en perlerække af udødelige rockklassikere som ”Sleeping My Day Away”, ”Bad Craziness” og ”Everything Glows har rocklegenderne gang på gang vist, at de ikke er til at komme uden om.
Fredag 31. maj kl. 20.00 indtager D-A-D scenen til Fed Fredag i Tivoli Friheden – læs mere her
Dagen efter venter endnu en koncert i Friheden i form af et forrygende Grand Prix Show med solisterne: Søren Poppe, Gry Johansen og Annette Heick, som bakkes op af Birthe Kjærs orkester Feel Good Band.
Grand Prix showet indeholder flere legendariske hits samt og forrygende Grand Prix-klassikere.
Showet finder sted lørdag 1. juni kl. 20.00 – læs mere her
Hvad: Fed Fredag og Lørdag
Hvor: Tivoli Friheden
Årets åbning af Havnebadet
Nu kan du igen snuppe en dukkert i det lækre havnebassin på Aarhus Ø.
Lørdag 1. juni kl. 10.00 åbner havnebadet nemlig for en ny sæson, hvor du kan benytte dig af stedets 50 meter bassin, børnebassin med skrå bund, bassin til juniorer, springbassin og to saunaer.
Helt frem til den 31. august vil livredderne holde øje med de badende alle dage kl. 10-18.
Hvad: Havnebadet åbner
Hvor: Bassin 7 på Aarhus Ø
Fællessang på Bispetorv
Der er dømt fællessang på Bispetorv, når torvet får besøg af flere af de største stjerner indenfor dansktop-genren.
Lørdag kl. 14.30-17.00 er der gratis koncert med Jørgen Olsen, Søren Poppe, Kirsten Siggard, Benni Boss Band samt Keld & Hilda Heick.
”Koncerten er en hyldest til alle de mange frivillige, der samarbejder med Sundhed og Omsorg. Vi må aldrig tage de mennesker, der lægger kræfter, tid og energi i at skabe gode, stærke fællesskaber, for givet. Derfor er det vigtigt for mig, at vi husker at anerkende og give lidt tilbage.
Det gør vi blandt andet med arrangementer som koncerten her. Jeg glæder mig til en herlig dag med masser af musik og glade mennesker,” udtaler Christian Budde, rådmand for Sundhed og Omsorg.
Koncerten vil være åben for alle, men siddepladserne er reserveret til de frivillige fra Sundhed og Omsorg
Hvad: Fællessang med stjernerne
Hvor: Bispetorv i Aarhus C
Gadefest i Vestergade og på Trøjborg
Lørdag den 1. juni byder en af Aarhus’ hyggeligste gader endnu engang velkommen til den årlige Vestergadefest.
Gaden, der er en af byens ældste, vil på dagen være pyntet, afspærret og forvandlet til en sprudlende festzone, hvor alle – store som små – er inviteret.
Forvent masser af liv, fede events og vidunderlig stemning – du kan se mere til programmet her
Samme dag bliver Trøjborgs gader fyldt med feststemning, for også her løber den årlige gadefest af stablen på lørdag.
De små kan bl.a. glæde sig til gratis minibio i bydelens hyggelige biograf – find mere info om gadefestens arrangementer her
Hvad: Gadefester i Aarhus
Hvor: Vestergade og Trøjborg
Danmarks største børnefestival
BørnefestiBAL er hele familiens festival og er flere gange blevet kaldt børnenes Roskilde Festival.
Og ungerne vil helt sikkert elske at blive taget med til Tangkrogen, hvor de kan blive sluppet løs i et vaskeægte eventyrland med flere af de helt store børnestjerner.
Når BørnefestiBAL rammer Aarhus i 2024 kommer blandt andet de højtelskede karakterer fra Paw Patrol, der vil tage børnene med på eventyr og DR’s Børste Show, der kombinerer musik, sjov og læring.
De seje deltagere fra børnenes melodi grandprix 2024 kigger også forbi BørnefestiBAL, og det betyder garanti for god dansemusik, mens det også bliver muligt at møde de skønne artister senere på dagen til et billede og autograf.
Festivalpladsen åbner lørdag 1. juni kl. 11.30, og den store børnefest varer til klokken 16.00.
Hvad: BørnefestiBAL
Hvor: Tangkrogen
Aarhus Pride
Lørdag 1. juni er det igen tid til den årlige kamp- og festdag for lige rettigheder og muligheder for alle – uanset kønsidentitet eller seksuel orientering.
Aarhus Pride er nemlig klar med den store festlige parade, der går gennem byens gader i weekenden.
Det er gratis at deltage i paraden, som starter ved Bispetorv lørdag kl. 11.00, hvorfra turen i fællesskab går igennem centrum og ender ved Musikhusparken nær Aros – og byens helt egen regnbue.
Her i det centrale Aarhus fortsætter festlighederne med livemusik og et væld af andre underholdende indslag.
Glæd dig bl.a. til at opleve Anne Linnet, der giver gratis koncert på Allé-scenen.
Hvad: Aarhus Pride
Hvor: Midtbyens gader
Loppemarked i Uniparken
Et uofficielt loppemarked har meldt sig på banen på en Aarhus’ mest kendte og elskede lokationer: nemlig Universitetsparken.
Lørdag 1. juni kl. 12.00-16.00 indtager et hyggeligt loppemarked parken, og her kan alle komme både for at sælge og købe.
Hvis du har et bugnende garderobeskab eller alt for mange flyttekasser på loftet, som du alligevel aldrig kigger i, er det din mulighed for at give dine gamle sager noget nyt liv.
Hvor mange boder, der dukker op på markedsdagen, er ikke meldt ud, men arrangørerne skriver, at det ser ud til, at der kommer mange.
Loppemarkedet finder sted på Karl Verners Vej 6 og vil kunne findes mellem kollegium 3 og 4. Hold øje med begivenheden løbende lige her
Hvad: Uofficielt loppemarked
Hvor: Universitetsparken
SEEK Festival
Hele weekenden er der gratis kunstfestival på Strandengen ved Marselisborg Havn.
SEEK Experimenting Arts Festival vender nemlig tilbage i dagene 31. maj – 1. juni for at hylde, udfordre og undersøge, hvad kunsten gør ved byens rum og liv, særligt gennem arkitektur, street art og livemusik.
Nysgerrighed er et nøgleord for festivalen, der strækker sig over to dage og byder på kunstoplevelser i alle afskygninger, livemusik, dans og afslapning på græsset, kolde forfriskninger i baren og lækker mad.
Festivalen er åben for alle og ganske gratis at deltage i. Læs mere her
Hvad: SEEK Festival
Hvor: Strandengen
Få et godt grin i Skolegade
Bar For Sjov præsenterer: Prøverummet!
En gang om måneden er der unik mulighed for at grine sammen med erfarne komikere, når de kommer forbi Bar For Sjov i Skolegade for at teste deres nyeste materiale – deraf navnet.
Man ved aldrig, hvad eller hvem man skal forvente at opleve – men Bar For Sjov garanterer høj niveau og dygtige komikere.
Næste gang, Prøverummet kan opleves, er søndag 2. juni kl. 19.00-21.00.
Det er de to erfarne aarhusianske komikere NP. Henriksen og Henriette Thuesen, der står bag konceptet “Prøverummet” som i hele 2023 har været at finde på Hack, men som nu har fundet et nyt hjem hos baren på Skolegade 26. Læs mere her
Hvad: Prøverummet
Hvor: Bar For Sjov
Oplev landets største skoafdeling
Salling slår nu dørene op til tre nye fashion-etager og Danmarks største skoafdeling på intet mindre end 1.300 kvadratmeter.
Selvom Grand Opening finder sted fredag, fortsætter festlighederne lørdag, hvor der er kaffe og croissanter til de første 500 gæster fra kl. 10.00, og en jazztrio vil sørge for stemningen i den nye skoafdeling.
Du kan bl.a. også opleve et helt nyt loungeområde på dameetagen.
Salling er åben hele weekenden, hvis du er nysgerrig på at se de forvandlede etager, det nye udvalg af mærkevarer og ikke mindst den kæmpestore skoafdeling.
Hvad: Ny skoafdeling i Salling
Hvor: Søndergade 27, Aarhus C