Kom til casting i Aarhus: X Factor søger deltagere til 2023

X Factor 2022 sluttede med et brag af en finale fredag aften.
Mads Moldt blev den endelige vinder af sangkonkurrencen med knap 60 % af stemmerne i den sidste afstemning. Udover æren har han også vundet en pladekontrakt med Universal.
Drømmer du, ligesom Mads Moldt og resten af årets deltagere, også om at stå på en stor scene, foran et stort publikum og ikke mindst få tildelt en lang række muligheder for at blive set af de rigtige mennesker?
Så er det nu, du skal slå til.
Tilmeldingen til X factor-2023 er åben, og du kan tilmelde dig pre-casting lige her.
Herefter er det op til X Factor-produktionen, om du får lov at gå videre til auditions og ikke mindst få chancen for at synge foran dommerne.
Du kan tilmelde dig precasting, hvis du er 15 år, eller fylder det senest den 1. januar 2023.
Du må ikke have en aftale med et pladeselskab, booker eller lignende. Du kan læse betingelserne for at deltage i ’X Factor’ lige her.
Sådan foregår precasting til ’X Factor’ 2023
Precasting er en rigtig hyggelig dag fyldt med musik, optagelser og plads til en masse hygge.
Til precasting skal du synge for ‘X Factor’-programmets precastere.
Precasterne er nøje udvalgte professionelle folk fra musik- og underholdningsbranchen. Når de har hørt dig synge, får du med det samme at vide, om du er gået videre til næste trin, som er endnu en udvælgelsesrunde.
X Factor holder precasting i august 2022 i Aarhus og København.
Nærmere information om precasting, hertil location og tidspunkt, bliver meldt ud i ugerne op til precasting; så hold godt øje med din mail.
Har du yderligere spørgsmål, kan de stilles til denne mail.