Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hvad har åbent? 9 butikker i Aarhus, du måske ikke vidste, der holder åbent

Af Line Ingwar Karlsen

Har du også en anelse svært ved at holde styr på, hvilke butikker i Aarhus der har åbent for tiden? Vi gik en tur ned af Strøget og igennem Bruuns Galleri for at tjekke op på, hvor du stadig kan handle.

Tommelfingerreglen er, at butikker der sælger fødevarer eller medicinsk udstyr fortsat må holde åbent.

Vi ved vist alle godt, at vi stadig kan handle i Netto og Rema1000 og gå på apoteket, men vidste du, at følgende butikker også holder åbent?

1)  Frellsen Chokolade

Der er ingen fare for, at blodsukkeret bliver for lavt, for du kan stadig forkæle dig selv med chokolade, flødeboller og andre fristelser hos Frellsen Chokolade i Ryesgade.

2) Nespresso

Hos Nespresso i Bruuns Galleri står dørene også åbent, så du kan fortsat tanke op på kaffekapsler til hjemmekontoret. Vigtig lifesaver for alle kaffeholikere derude.

Hvad har åbent? 9 butikker i Aarhus, du måske ikke vidste, der holder åbent

3) Matas
Også Matas-butikkerne holder åbent, og her kan du både få håndkøbsmedicin og andre nødvendigheder, men du kan selvfølgelig også bare få fingrene i din yndlingsmascara eller barbergrej.

4) Normal
Mangler du shampoo, tandpasta, snolder (ja, det kan man sagtens mangle), nutella, ketchup og så videre, så kan du frekventere din nærmeste Normal-butik.

Hvad har åbent? 9 butikker i Aarhus, du måske ikke vidste, der holder åbent

5) Arkadegartneren

Arkadegartneren er navnet på den ikoniske blomsterhandler på Strøget, og den udendørs butik holder også åbent og byder på blomster i alverdens farver og arter. På den måde kan vi da peppe vores hjem lidt op, nu hvor vi skal være der så meget.

6) A.C. Perchs Thehandel

Du kan også stadig besøge A.C. Perchs Thehandel i Volden og få alle deres lækre tevarianter to go, ligesom du kan købe scones med hjem og lave din egen afternoon tea a la Perchs.

Hvad har åbent? 9 butikker i Aarhus, du måske ikke vidste, der holder åbent

7) Lakrids by Bülow

Lakridselskerne har heller intet at frygte, for den lille fine Lakrids by Bülow-butik i Bruuns Galleri holder skam også stadig åbent.

8) Fru P

Hos Fru P Kaffe & The i Østergade, der sælger kaffe, te, chokolade, vin og masser af specialiteter, er butikken også åben.

Vi har faktisk ladet os fortælle, at flere vinbutikker ligeledes holder åbent – det gælder blandt andre Bichel Vine i Malling og Hjortshøj.

Hvad har åbent? 9 butikker i Aarhus, du måske ikke vidste, der holder åbent

9) The Body Shop

Vi skal heller ikke snydes for diverse plejeprodukter i denne tid, så du kan også smutte forbi The Body Shop i Bruuns Galleri og forkæle dig selv med en lille spa-session derhjemme.

Del artikel

Andre læser også