Måske et job for dig: YouSee i Aarhus søger kunderådgivere
Det der med jobsøgning, er ikke altid så ligetil. Du kender det nok fra dig selv eller dit netværk.
Der er mange muligheder derude, og du har måske en idé om, hvordan visse jobs er, uden at vide så meget om dem.
Måske søger du et job, der kan booste dit CV, måske holder du sabbatår eller måske søger du blot nye udfordringer?
YouSees kundecenter i Aarhus søger lige nu engagerede og motiverede kunderådgivere. Hvis du elsker at snakke med mennesker, hjælpe med forskellige udfordringer og er social af natur, så er jobbet lige noget for dig
God oplæring og en social arbejdsplads
Du kan forvente et dynamisk arbejdsmiljø og en meget social arbejdsplads med stort fokus på din trivsel og performance.
Jobbet starter med et 6 ugers grundforløb, hvor du lærer alt om kundetyper, kundeservice, support og salg, før du kommer på telefonen.
Du bliver klædt godt på til jobbet, får teknisk flair og mange værktøjer, som du kan bruge i din fremtidige karriere.
Når de 6 uger er gået, vil du fortsat kunne sparre med dit team og din teamleder, så du aldrig står alene med dine opgaver.
Nogle af de ord, der beskriver YouSee bedst som arbejdsplads, er sammenholdet, det sociale og de mange udviklingsmuligheder.
Callcentret er præget af diversitet, plads til den enkelte, forskellige kulturer og mange sociale arrangementer.
Der gøres meget ud af, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og YouSee tror på, at trivsel fører til god performance.
Er jobbet noget for dig?
Som kunderådgiver er det vigtigt, at du kan lide at snakke med mennesker og vil hjælpe dem på telefonen.
Du løser deres henvendelse, matcher deres behov ift. tv, internet eller mobil og sikrer, at de har hvad de skal bruge.
YouSee er på udkig efter dedikerede og glade mennesker, som kan assistere deres kunder og bidrage til, at de kan være Danmarks bedste arbejdsplads og levere en ekstraordinær kundeservice.
Du behøver ikke have tidligere erfaring med salg eller kundeservice – det skal YouSee nok lære dig.
Du kan læse meget mere om jobbet og sende din ansøgning her.
Følg evt. også YouSee på Instagram og Facebook for at få et indblik i arbejdspladsen.