MAXIMILLIAN
Og det bliver der særligt god mulighed for at gøre med Maximillians nye udspil. På EP’en “Unplugged”, der udkom den 9. juni, trækker sangeren nemlig stikket fuldstændig på sine egne sange og fortolker sig selv som aldrig før:
”Jeg har skrevet mange virkelig personlige sange gennem de seneste år og delt ærligt ud af min egen historie. Nogle gange glemmer jeg helt vægten og vigtigheden bag mine ord – og når jeg selv lytter til ny musik, fortaber jeg mig også tit i en produktion eller stemning. Med de her indspilninger af mine egne sange, ville jeg skære helt ind til benet og kernen af selve sangen; særligt ordene, men også for at melodierne kunne få lov at stå helt rent og blive genopdaget og udforsket igen. Det har været en super fed proces og en meget inspirerende måde at vende tilbage til de oprindelige følelser bag,” fortæller Maximillian.