Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

4. oktober 2020
Kl. 10.00

Moesgaard Trail Run 2020

EN UDFORDRENDE LØBETUR I SKOVEN VED MOESGAARD

Vi overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer ift. Covid-19. Hold dig opdateret her.

Mærk benene syre til på stigningen op ad Moesgaard Tag, glem tiden, fokuser på det ujævne terræn og nyd den smukke natur, der så småt er begyndt at iklæde sig efterårets farver. Moesgaard Trail Run har det hele: stejle stigninger, et uforudsigeligt terræn og den smukkeste natur.

 

VI VENDER OM PÅ RUTERNE – NYHED!

Distancerne lyder på 5, 10 og 15 km, men i år 2020 vender vi om på ruterne. Det betyder, at sløjfen, som før hen var nummer 1 nu er blevet sløjfe nummer 3 og omvendt! Sløjfe nummer 2 forbliver den samme.

Du beslutter stadig selv på dagen, hvor langt du ønsker at løbe. De 3 forskellige sløjfer på hver 5 km, udgår fra start/mål-området ved Moesgaard Museum. Alle deltagere bliver sendt afsted på den samme sløjfe og herefter er det muligt at passere målstregen efter de første 5 km eller – hvis du har fået blod på tanden – begive dig ud på yderligere 5 eller 10 km.

Inden start er der mulighed for at varme op med en kop friskbrygget kaffe fra BKI og i mål sørger vi for lækker varm suppe samt frisk frugt, som kan nydes på taget.
Ruterne til Moesgaard Trail Run er ikke DAF opmålte.

 

AFVEKSLENDE RUTER I DEN SMUKKE NATUR

Alle deltagere starter med at løbe op på taget af Moesgaard Museum, og i 2020 løber I helt op på toppen! Det giver syre i benene, men så er I klar til at bevære jer ud på den første sløjfe. Fordi sløjferne er vendt om i 2020, får du både fornøjelsen af mudder og våde fødder i Giber Å på sløjfe nummer 1.Vælger man sløjfe nummer 2 og dermed 10 km bliver turen mere udfordrende med tekniske spor og hårde bakker, der kan tage pusten fra de fleste. Tredje og sidste sløjfe er utrolig smuk og du får udsigt til havet og stranden.

Uanset om du vælger 5, 10 eller 15 km er der lagt op til en fantastisk trailoplevelse i skovene omkring Moesgaard Museum.

OMRÅDET OMKRING MOESGAARD MUSEUM

Det er ikke kun den arkitekttegnede bygning, der huser de arkæologiske og etnografiske fund, men hele området omkring Moesgaard Museum, der summer af oldtidens fortællinger. Gravmonumenter, rekonstruktioner af huse fra oldtiden, den restaurerede stavkirke samt andre oldtidsmindemærker er placeret i området mellem Moesgaard herregård og Moesgaard Strand langs den populære sti; Oldtidsstien. Derudover er den gamle herregård og Skovmøllen to meget besøgte bygningsværker, som byder ind med hver deres charme til det historiske område.

 

HVAD ER TRAILLØB?

Uanset om det er første gang, du prøver kræfter med trailløb eller om du er en rutineret trailløber, så vil du blive udfordret. Ruten vil være præget af teknisk udfordrende spor kombineret med skovstier, så det bliver en smuk og afvekslende rute i det fascinerende skovområde syd for Aarhus. De populære MTB stier i området vil danne grundlaget for det meste af ruten, hvor rødder, sten og stejle bakker med garanti giver dig sved på panden.

  • Underlaget er alt andet end plant
  • Trailløb foregår i naturen med afvekslende terræn
  • Uforudsete udfordringer undervejs på ruten: grene på stierne, en væltet træstamme eller måske skal en bæk passeres?

 

Finder sted: Moesgaard Museum