Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

17. marts 2021
Kl. 20.00 - 23.59

Søren Huss med Danmarks Underholdningsorkester

Glæd dig til en af det helt store koncertoplevelser i 2021, når Søren Huss og Danmarks Underholdningsorkester giver koncert i Musikhusets Store sal.

I foråret tager Søren Huss og Danmarks Underholdningsorkester på Danmarksturné, og du har mulighed for at komme med på den magiske musikalske rejse, når de gæster Musikhuset den 17. marts. 

Med i kufferten har Søren Huss de bedste sange fra hans fire danske albumudgivelserne Troen og Ingen (2010), Oppefra og Ned (2012), Midtlivsvisen (2017) og Sort og hvid til evig tid (2019). Sidstnævnte album fik tildelt hele fem ud af seks stjerner i musikmagasinet GAFFA, der blandt andet skrev følgende…

Smukke liveoplevelser 

Der er ingen tvivl om, at der venter publikum nærværende og smukke oplevelser, når Søren Huss lader sine numre udfolde sig live og lader dem smelte sammen med de symfoniske og storslåede akkompagnementer fra de 42 erfarne musikere i Danmarks Underholdningsorkester.

Sammen vil de bygge et univers op og samtidig bryde mure ned med fingerspitzgefühl og et urokkeligt nærvær. Der er noget smukt på spil, når Søren Huss indrammer den dansksprogede sangskrivertradition med sin unikke lyd og sit helt personlige udtryk. 

Imponerende bagkatalog 

Det bliver samtidig en rejse i tid og minder, for Søren Huss har et imponerende bagkatalog. Gennem to årtier har den karismatiske sanger ramt landet med sin lyriske snilde.  

I starten af 00’erne, var han frontfiguren i det legendariske band Saybia, som væltede det danske musiklandskab. I 2010’erne spandt Søren Huss et fantastisk lydbillede med sine soloalbumudgivelser, og i 2017 ramte han danskernes stuer med Toppen af Poppen og hans personlige fortolkninger af deltagernes største hits.  

I januar 2020 spillede han fire udsolgte koncerter i Konservatoriets Koncertsal på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium akkompagneret af Copenhagen Phil og omgivet af musikalske og historiske rammer. Et samarbejde som fortsætter i forbindelse med udgivelsen af Søren Huss kommende livealbum, som snart rammer æteren.  

I foråret 2021, har du en magisk forårsturné i vente, når Søren Huss og Danmarks Underholdningsorkester tager på en geografisk og musikalsk rejse. 

Danmarks Underholdningsorkester 

Med rødder der strækker sig mere end 70 år tilbage, er Danmarks Underholdningsorkester en musikalsk gave af dimensioner. Med et både fagligt ambitiøst og kreativt legende udtryk har orkestreret en skarp profil, som kan bygge broer mellem musik og mennesker.  

Netop dette, altså brobygning mellem mennesker og musikken, bliver et omdrejningspunkt, når Søren Huss og Danmarks Underholdningsorkester sammen bygger en musikalsk rejse op og lægger salen ned, klar til at give dig en af dine største musikoplevelser i 2021.   

Vi passer godt på dig i Musikhuset

Vi lever i en særlig tid, der gør det ekstra vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Klik her og læs mere om, hvad vi gør for at passe på dig og vores andre gæster.

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus