Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

23. oktober 2021
Kl. 19.00 - 21.00

SortHandsk – EFTERÅRSFESTIVAL

Kom og oplev SortHandsk til Efterårsfestival på Klostertorvet!

Lørdag d. 23/10 klokken 19:00 går SortHandsk på scenen og præsenterer Nu-Metal og rap – som taget ud af slut 90’erne.
SortHandsk rummer 11 fantastiske numre, der hver demonstrerer bandets overlegne musikalske kvalitet, kombineret med en vilje og power om at trænge igennem til lytteren.
Hvad enten det er gennem anlægget eller ansigt-til-ansigt over scenekanten. Den musikalske røde tråd er bundet op omkring Marwans skarpe og grænsesøgende flow, alt imens der leges med genreaspekter fra både rock’en og den hårde metal.
Til Devilution udtalte Marwan: ”I Danmark spiller man jo nærmest enten dødsmetal eller mainstream radiomusik. Groft sagt. Vi har bestemt os for, at det her er vores udtryk. Det er hårdt, tæt på metal, med insisterende rap. Der er ingen musiker, der skriver som jeg, og der er heller ingen, der kan tillade sig at gøre det. Det er endnu en grund til, at Sorthandsk er noget helt andet, end det du normalt hører fra danske bands.”
Fokusnummeret på ’SortHandsk’ er singlen ’Fascist’. Fascist handler om at udøve selvtægt. Ikke I bogstavelig forstand, men mod den indre fascist, der findes i os alle og hersker hos nogle.
Grundlæggende er sangens budskab et spørgsmål om selvransagelse og mantraet om, at peger man mod andre, peger tre fingre samtidigt ind mod en selv. Ransagelsen begynder hos en selv, før den kan gøre en forskel udadtil.

 

Finder sted: Café Smagløs