UNITED CHANGE VEJFEST 2022
WARM UP TIL 2023
Kom til vejfest i Rosenkrantzgade! Den 1. – 3. sept. præsenterer Aarhus Festuge og Teatret Svalegangen UNITED CHANGE VEJFEST 2022. Oplev kokassebanko, talks, Per Vers, et klimamedley med 100 gospelsangere, DJ’s og meget mere i solen foran teatret.
Vi varmer op til vores store verdensmålssatsning UNITED CHANGE 2023 med et brag af en gratis vejfest! Vind vilde, klimabelastende præmier, når skuespiller Maja Juhlin er vært på gameshowet KOKASSEBANKO. Oplev plantemennesker, debatter og verdensmåls-rim af Per Vers toppet med iskolde øko-fadbamser. Og glæd dig til Line Knutzsons monolog GLADE BÆREDYGTIGE DAGE, der hylder lykkeligt overforbrug fra et bjerg af skrald. Aktivist Emma Holten er værten, som guider dig trygt igennem vejfestens mange oplevelser. Kom!