Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

16. maj 2024
Kl. 17.30 - 19.30

Vidnesbyrden

Krig plager igen Europa, så Aarhus Symfoniorkester åbner ørerne og koncertsalen for dem, der var der. De, hvis stemmer og musik har båret lidelsen – for os andre, for samtiden, og for fremtiden.

Sjostakovitjs ottende symfoni er en krigssymfoni – men en langt sandere krigsbeskrivelse end de store heltemodige krøniker, som verden er så fuld af. Sjostakovitj skrev nemlig altid sin samtid. I den ottende symfoni handler det om to af det 20. århundredes mest skelsættende begivenheder: Slaget ved Stalingrad og det sovjetiske diktaturs mareridt. Hans musik er fortællingen om, hvad der sker, når fællesskabet vender sig mod sig selv: Krigen er således kun et prisme for en større fortælling om et samfunds sammenbrud.

Symfonien er som et rekviem; ikke kun for dem, der døde, men også for vores drøm om en bedre verden. Ubærligt – og samtidig et uvurderligt vidnesbyrd om individets ensomhed i krigens og diktaturets vrangverden. Og (naturligvis) fuldstændig mageløs musik.

Vi bringer også samtiden – og krigen – ind i koncertsalen denne aften. Vi har inviteret en række krigsveteraner, som fortæller om deres oplevelser. Krigen er nemlig (igen) en del af vores virkelighed: En uomgængelig sandhed, som vi hverken kan eller skal fortrænge. Efter pausen hører vi Sjostakovitjs 8. symfoni i sin helhed.

_
Samarbejde med Aarhus Kommunes Veteranrådgiver

Dirigent
Andrey Boreyko

Værk
D. Sjostakovitj
Symfoni nr. 8, “Stalingrad”

Program
kl. 19:30: Danske krigsveteraner fortæller om fællesskaber, samarbejde og konflikt
kl. 20:00: Pause
kl. 20:30: Symfoni nr. 8

Arrangør: Aarhus Symfoniorkester

 

Finder sted: Musikhuset Aarhus